B 21 Forslag til folketingsbeslutning om effektivisering af skatteligningen af forbundne selskaber m. v.

Samling: 1978-79
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Ifølge forslaget til folketingsbeslutning opfordres regeringen til at tage initiativ til en ordning, hvorefter ligningen af forbundne selskaber med forskellig hjemstedskommune samt af hovedaktionærer i selskaber med anden hjemstedskommune end aktionærens automatisk overdrages til en overkommunal ligningsinstans.

I bemærkningerne til forslaget anfører forslagsstillerne, at der ved forslaget tages fat på de tilsløringsmuligheder, der ligger i spredningen over flere kommuner, hvor ingen af dem bliver i stand til at skaffe sig overblik over helheden, og hvor erfaringen viser, at de alle sammen er tilbøjelige til at opgive på forhånd.

Forslaget til folketingsbeslutning blev behandlet sammen med forslag til folketingsbeslutning om indgreb mod skatte- og afgiftsunddragelse gennem oprettelse af private fonds (»Den døde hånd«) (B.II. nr. 58), forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af skattefradragsretten for livsforsikringer m. v. (3.000 kr.s fradraget) (B.II. nr. 59), forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af skattefritagelse for såkaldte kapitalpensioner (B.II. nr. 60), forslag til folketingsbeslutning om indberetningspligt vedrørende valutatransaktioner (B.II. nr. 61), forslag til folketingsbeslutning om opsigelse af dobbeltbeskatningsaftaler med lande, der bevidst fungerer som skattely for udenlandske spekulanter (B.II. nr. 62) og forslag til folketingsbeslutning om fuld offentlighed vedrørende økonomisk kriminalitet i form af skatteunddragelse (B.II. nr. 63), alle forslag af Wilhjelm (VS) og Waldorff (VS).

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Enrico Møller Andersen (S), Mogens Glistrup (FP), Uffe Ellemann-Jensen (V), Niels Kallesøe (KF), Niels Bollmann (CD), Ib Bjørn Poulsen (SF), Freddy Madsen (DKP), Ib Christensen (DR), Arne Bjerregaard (KrF) og Bernhard Baunsgaard (RV)