Efter 1. behandling henvist til udenrigsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til:

1) at forbyde danske virksomheder at foretage investeringer i Sydafrika,

2) at påbyde danske virksomheder, som er involveret i økonomisk aktivitet i Sydafrika, at afvikle denne aktivitet inden for en periode af højst seks måneder,

3) at forbyde overførsel fra Danmark til Sydafrika af teknologi i form af patenter, licenser, know-how m. v.

4) at tage initiativ i SAS' bestyrelse til, at selskabets beflyvning af Johannesburg ophører,

5) at sørge for, at ELSAM med øjeblikkelig virkning ophører med at indkøbe kul fra Sydafrika,

6) at sørge for, at enhver dansk samhandel med Sydafrika bringes til ophør senest seks måneder efter forslagets vedtagelse,

7) at sørge for, at enhver form for danske sportslige og kulturelle kontakter med apartheid-regimet i Sydafrika bringes til ophør,

8) at mangedoble den uhyre beskedne officielle danske støtte til flygtninge, befrielsesbevægelser, ofre for apartheidstyret m. v.«

I folketingsåret 1977-78 vedtog folketinget folketingsbeslutning om boykot af økonomiske aktiviteter i Den sydafrikanske Republik (se Folketingsårbog 1977-78, side 427).

I bemærkningerne til nærværende forslag siges det bl. a., at det vedtagne forslag stort set kun havde symbolsk betydning og reelt kun var en smule bedre end ingenting.

De sortes kamp krævede støtte udefra.

Ved 1. behandling udtalte udenrigsministeren (Christophersen) bl. a.:

»Regeringen kan ikke acceptere VS' forslag. Regeringen finder ikke, at tiden er inde til at bryde den hidtidige linje og tage omfattende ensidige skridt mod Sydafrika. Efter vor opfattelse vil sådanne skridt kun virke mod deres hensigt. De kan havde skadelige virkninger for dansk økonomi, men de vil næppe have nogen virkning i forhold til Sydafrika. Man vil desuden derigennem efter regeringens opfattelse undergrave FNs sanktionsinstitut og give Sydafrika en politisk gevinst. Jeg vil godt understrege, at regeringen her er helt på linje med den norske udenrigsminister, der for nylig i Stortinget gav udtryk for præcis de samme synspunkter.«

Udenrigsministeren gik herefter nærmere ind på de konkrete elementer i forslaget.

Fra de øvrige partiers side fik forslaget kun tilslutning fra socialistisk folkeparti og Danmarks kommunistiske parti, medens det radikale venstre havde sympati for forslagets intentioner.

Udenrigsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.