B 5 Forslag til folketingsbeslutning vedr. lejeloven og lov om midlertidig regulering af boligforholdene

Af: Kaj Hansen (DKP) , Tove Jørgensen (DKP) og Bernard Jeune (DKP)
Samling: 1978-79
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning er identisk med det af Danmarks kommunistiske parti i sidste folketingssamling fremsatte forslag. Dette forslag blev fremsat den 17. maj 1978, men nåede ikke at komme til 1. behandling. Der henvises derfor til årbogen 1977-78, side 448, hvor forslagets ordlyd samt de almindelige bemærkninger til forslaget er gengivet.

Ved l. behandlingen udtrykte kun ordføreren for VS sympati for forslaget. Boligudvalget afgav ikke betænkning over forslaget, men det blev af Kaj Hansen (DKP) indarbejdet som ændringsforslag i den af boligudvalget afgivne betænkning over regeringens boligpolitiske oplæg. Der henvises herom til årbogen A.I. nr. 9-14 og 16.
Partiernes ordførere
Kaj Poulsen (S), Uffe Thorndahl (FP), Johan Philipsen (V), Keld Andersen (KF), Birgith Mogensen (CD), Ib Bjørn Poulsen (SF), Kaj Hansen (DKP), Thyge Schak Nielsen (DR), Niels Helveg Petersen (RV), Jens Møller (KrF) og Preben Wilhjelm (VS)