B 52 Forslag til folketingsbeslutning om socialindkomst

Samling: 1978-79
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Ifølge forslaget skulle folketinget opfordre regeringen til at fremsætte forslag til lov om socialindkomst samt til lov om ændringer i den del af lovgivningen, hvor socialindkomsten skal bringes til anvendelse.

Under forslagets første behandling oplyste socialministeren, at der under socialministeriet ville blive nedsat en arbejdsgruppe vedrørende samordningen af indkomstgrundlaget for sociale ydelser. På denne baggrund fandt ministeren det ikke formålstjenligt at gå videre med debatten om socialindkomstbegrebet, før arbejdsgruppen havde afsluttet sine overvejelser.

Socialudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Svend Taanquist (S), Ole Pilgaard Andersen (FP), Henrik Toft (V), Yvonne Herløv Andersen (CD), Karen Thurøe Hansen (KF), Tove Jørgensen (DKP), Alice Hedegaard (DR), Grethe Philip (RV) og Jens Møller (KrF)