B 55 Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af fradragsretten for ejendomsskatter

Af: Ole Olsen (SF) , Ebba Strange (SF) og Ib Bjørn Poulsen (SF)
Samling: 1978-79
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte forslag, som ophæver retten til at fradrage ejendomsskatter i den skattepligtige indkomst.«

Forslaget havde 2 formål. For det første skulle det sikre en ensartet beskatning af lejerboliger og ejerboliger. For det andet skal det ligestille parcelhusejere og ejerlejlighedsejere med forskellige indkomster.

Ved 1. behandlingen fik forslaget kun støtte fra ordføreren for DR samt betinget støtte fra ordføreren for RV.

Skatte- og afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning inden samlingens slutning.
Partiernes ordførere
Karl Nielsen (S), Mogens Glistrup (FP), Jeppe Kristensen (V), Anders Fogh Rasmussen (V), Niels Bollmann (CD), Hagen Hagensen (KF), Ole Olsen (SF), Ib Christensen (DR), Bernhard Baunsgaard (RV), Arne Bjerregaard (KrF) og Mikael Lennart Waldorff (VS)