Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at etablere en ordning om midlertidig henstand med afdrag til Skibskreditfonden.«

I bemærkningerne til forslaget anføres bl.a. følgende:

»Dansk skibsfragt er i disse år ramt af den internationale søfartskrise. De danske rederier har igennem mange år haft stor betydning for dansk valutaindtjening og for beskæftigelsen. En række vanskeligheder betyder for øjeblikket alvorlig risiko for stort panikagtigt salg af danske skibe til udlandet. Hertil bidrager det dårlige fragtmarked, den urimelige konkurrence fra en række østlande og den internationale lavkonjunktur i almindelighed. Det har utvivlsomt været uundgåeligt, at enkelte rederier på denne baggrund har været tvunget til at begrænse eller standse deres virksomhed. For det danske samfund vil det have meget vidtrækkende konsekvenser, hvis udviklingen fortsætter og Danmark skulle miste sin position som skibsfartsnation. Meget taler for, at krisen er midlertidig, og at det derfor ville være uforsvarligt ikke i et fornuftigt omfang og med fornuftige midler at hjælpe dansk skibsfart igennem disse vanskelige år.«

Ved forslagets første behandling belyste handelsministeren søfartserhvervets situation i en fyldig redegørelse, der sluttede med, at ministeren fortsat i samråd med erhvervets organisationer og Nationalbanken og Skibskreditfonden agtede at holde udviklingen under nøje opsyn. Han fandt ikke, der var behov for etablering af en statsstøttet henstandsordning, og kunne ikke anbefale forslaget.

Ordførerne for S, FP, V, SF, DKP, KrF, DR og VS tog ministerens redegørelse til efterretning og gav på denne baggrund ministeren ret i, at der ikke var behov for en henstandsordning med Skibskreditfonden.

Erhvervsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.