Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Forslaget indeholdt følgende hovedpunkter:

1. Statsskatteskalaen ændres til en 2-trinsskala.

2. De ligningsmæssige fradrag ændres til fradrag i den beregnede skat med 40 pct. af fradragsbeløbet.

3. Kan den skattepligtige ikke selv udnytte fradraget i skatten, overføres dette til fradrag i skatten hos den sambeskattede ægtefælle.

Om baggrunden for forslaget oplystes bl. a. følgende i den skriftlige fremsættelse:

»Det radikale forslag, som er blevet udarbejdet efter anvisning fra det radikale landsmøde i 1975, ligner meget det forslag, som professor Gunnar Thorlund Jepsen, afdelingsleder Mogens Lykketoft og statsautoriseret revisor Preben Juul Kjær fremsatte i TV for nylig.

Som bekendt foreslog de tre skatteeksperter, at der skulle gennemføres en enhedsskala, så der betaltes det samme i indkomstskat i procent af alle indkomster, desuden foreslog de en forhøjelse af personfradraget, samt at resten af skattebehovet blev dækket ved en progressiv forbrugsskat.

En sådan forbrugsskat er blevet stærkt kritiseret, fordi den vil være vanskelig at administrere. De tre pegede imidlertid også på, at man kunne opkræve en ekstra skat af de 5 pct. af skatteyderne, der havde de største indkomster. Det er det, de radikale foreslår.

Virkningen af det radikale forslag for skatteyderne fremgår af de medfølgende bilag.

Det ses, at forslaget giver skattelettelse for skatteydere uden fradrag, og det er mere end hver fjerde, hvoraf nogle har meget store indkomster.

Ved vurdering af virkningen for de enkelte familier må det erindres, at unge familier meget ofte har to indkomster. Fradragene samles hos manden, mens konen ingen fradrag har eller kun har meget få fradrag. Man vil derfor i en række tilfælde ved overgang til det radikale skatteforslag opdage, at familien samlet får skattelettelse, idet konens skattenedsættelse mere end opvejer den skatteforhøjelse, der i visse situationer vil ske hos manden, når alle fradrag er samlet hos ham.

Omlægningen af fradragsvirkningen, så den efter det radikale forslag skal ske efter, at skatten er beregnet, har naturligvis den følge, at fradragssystemet nu virker socialt mere acceptabelt, idet virkningen af et fradrag nu ikke vokser med indkomstens størrelse, men til alle skatteydere giver samme skatterabat. Det nuværende skattesystem giver som bekendt en skatterabat på ca. 40 pct. til pensionister, men ca. 70 pct. til ikke-pensionister med store indkomster.

Det vil sikkert i sig selv desuden medføre, at skatteydere ikke mere anskaffer fradrag, fordi de selv kun skal betale 30 pct. af fradraget, mens de ovrige skatteydere skal betale de 70 pct. Man vil nok være mere omhyggelig i overvejelserne af, om et fradrag kan betale sig, når man selv skal betale 60 pct., mens de øvrige skatteydere »kun« skal betale de 40 pct.

Endelig skal det påpeges, at det i fremtiden, når det radikale forslag er gennemført, vil være muligt frit at lade fradrag give skattelettelse dér, hvor samgifte finder det mest rimeligt. Det vil ikke mere have nogen fordel for skatteyderen eller opkrævningsmyndighederne at forlange det fradraget hos den ene eller anden af to samgifte.«

Skatte- og afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget inden udløbet af folketingsåret.