B 79 Forslag til folketingsbeslutning om vægtafgift af motorkøretøjer m. v.

Af: Ole Olsen (SF) , Gert Petersen (SF) , Ebba Strange (SF) og Ib Bjørn Poulsen (SF)
Samling: 1978-79
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at ændre lov om vægtafgift af motorkøretøjer m. v. efter følgende retningslinjer:

I. Udligningsafgiften for køretøjer, som er indrettet til at benytte anden drivkraft end benzin, eller som fremføres af et sådant køretøj, bortfalder.

2. Vægtafgiften aftrappes med køretøjets alder, således at der 6 år efter første indregistrering her i landet svares 80 pct. af den oprindelige afgift, 8 år efter svares 60 pct. af afgiften, 10 år efter svares 40 pct., 12 år efter første indregistering svares 20 pct. af den oprindelige afgift.

3. Afgiften af vare- og lastmotorkøretøjer med en tilladt totalvægt på over 3.000 kg omlægges til en afgift beregnet på grundlag af det antal kilometer, som køretøjet har kørt i afgiftsperioden. Afgiftssatsen gradueres efter motorkøretøjets vægt.«

Forslaget er en genfremsættelse af et i folketingsåret 1977-78 fremsat forslag, se Folketingsårbog 1977-78, side 515, hvor bl. a. de bemærkninger, der ledsagede forslaget, er gengivet.

Forslaget blev fremsat og kom til 1. behandling sammen med en række af forslagsstillerne fremsatte forslag vedr. energibesparende foranstaltninger. Forslagene er anført under forslag til folketingsbeslutning om periodiske syn af motorkøretøjer, se B.II. nr. 40.

Skatte- og afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Ritt Bjerregaard (S), Uffe Thorndahl (FP), Hans Jørgen Holm (V), Annelise Gotfredsen (KF), Ole Olsen (SF), Kaj Hansen (DKP), Niels Mølgaard (DR), Arne Bjerregaard (KrF), Svend Haugaard (RV) og Mikael Lennart Waldorff (VS)