F 27 Hvad er regeringens planer med hensyn til indkomstskattens rolle og udformning i 1980ernes og 1990ernes Danmark?

Af: Mogens Glistrup (FP) og Ove Jensen (FP)
Til: Minister for skatter og afgifter Anders Andersen (V)
Samling: 1978-79
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Glistrup (FP)) havde begrundet forespørgslen, afgav ministeren for skatter og afgifter (Anders Andersen) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne og ministeren for skatter og afgifter - følgende ordførere for partierne: Hjortnæs (S), Ove Jensen (FP), Ellemann-Jensen (V), Hagen Hagensen (KF), Villy Jørgensen (CD), Ole Olsen (SF), Kaj Hansen (DKP), Bernhard Baunsgaard (RV), Arne Bjerregaard (KrF) og Flygaard (DR). Uden for ordførernes kreds talte Nymann (FP).

Under forhandlingerne fremsatte Glistrup (FP) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 10431):

»Folketinget udtaler, at indkomstskatten er alt for høj. Den bør derfor nedsættes betydeligt blandt andet ved væsentlige forhøjelser af den skattefri bundgrænse.

Tinget går derefter over til næste punkt på dagsordenen.«

Dette forslag forkastedes, idet 31 (FP og KF) stemte for, 94 imod.
Partiernes ordførere
Karl Hjortnæs (S), Mogens Glistrup (FP), Ove Jensen (FP), Uffe Ellemann-Jensen (V), Villy Jørgensen (CD), Hagen Hagensen (KF), Ole Olsen (SF), Kaj Hansen (DKP), Ole Flygaard (DR), Arne Bjerregaard (KrF) og Bernhard Baunsgaard (RV)