Lov nr. B. I af 14. marts 1979.
Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.
Som følge af at statens finansår fra 1. januar 1979 følger kalenderåret, omfattede det finanslovforslag, der blev fremsat i folketinget i november 1977, kun perioden 1. april 1978-31. december 1978, dvs. 3 kvartaler. I overensstemmelse hermed omfattede herværende lovforslag samme periode.
Ved fremsættelsen af lovforslaget oplyste finansministeren i øvrigt:
»På finansloven for 1978 (apr.-dec.) var de samlede nettoudgifter på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet inkl. reserver budgetteret til 76,8 mia kr. og de samlede indtægter til 63,9 mia kr. Underskuddet på drifts-, anlægs- og udlåns- budgettet blev således anslået til 12,9 mia kr. Nettoudgifterne skønnes nu at blive 1,1 mia kr. større. Samtidig kan indtægtsbudgettet efter de seneste opgørelser forventes at stige med 1,6 mia kr., således at underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet reduceres med 0,5 mia kr. til i alt 12,4 mia kr.
På kapitalposterne budgetteredes på finansloven for 1978 (apr.-dec.) med samlede bruttobetalinger vedrørende bl. a. den sociale pensionsfonds obligationskøb, overførsel af dyrtidsportioner til ATP samt afdrag på statsgæld på 13,1 mia kr. Lægges hertil underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet blev bruttokasseunderskuddet anslået til 26,0 mia kr. Nettokasseunderskuddet, der ikke omfatter afdrag på statsgæld og indløsning af statsgældsbeviser, blev budgetteret til 19,3 mia kr.
Bruttoudbetalingerne på kapitalposterne skønnes at kunne reduceres med 0,3 mia kr. til 12,8 mia kr. På tillægsbevillingslovforslaget kan bruttokasseunderskuddet således i alt reduceres med 0,8 mia kr. til 25,2 mia kr. Nettokasseunderskuddet reduceres tilsvarende til i alt 18,5 mia kr.
Bruttokasseunderskuddet modsvares i 1978 blandt andet af optagne indenlandske statslån på i alt 18,2 mia kr. (brutto) og udenlandske statslån på i alt 3,9 mia kr., begge beløb til kursværdi.«
Ingen tog ordet under lovforslagets 1. og 2. behandling.
I den af finansudvalget afgivne betænkning over tillægsbevillingslovforslaget indstillede et flertal af finansudvalget (udvalget med undtagelse af fremskridtspartiets, socialistisk folkepartis og Danmarks kommunistiske partis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Danmarks retsforbunds medlem af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse med den bemærkning, at man reelt betragter lovforslaget som en bekræftelse af allerede tidligere reelt trufne beslutninger.
Et mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til forkastelse med en nærmere angivet begrundelse.
Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) oplyste bl. a., at mindretallet ikke kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse.
Et tredje mindretal (Danmarks kommunistiske partis medlem af udvalget) indstillede lovforslaget til forkastelse med en nærmere angiven begrundelse.
Tillægsbevillingslovforslaget blev vedtaget ved 3. behandling med 119 stemmer imod 40 (FP, SF, DKP og VS). Ingen undlod at stemme.