Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.
Loven indeholder regler om den støtte, der kan stilles til rådighed, dels for visse almennyttige boligafdelinger, dels for kollegier, bl. a. i form af en driftssikring, der skal dække den del af ejendommens driftsudgifter, som ikke dækkes ved en fastsat rimelig boligafgift i den enkelte ejendom.
Lovens kapitel 2 indeholder regler om driftssikring til visse almennyttige byggerier.
Hovedindholdet i de nye regler er følgende:
Der kan ydes et årligt tilskud til nedbringelse af ejendommens kapitaludgifter i form af driftssikring med virkning fra 1. januar 1980. Driftssikring kan ydes til almennyttige boligafdelinger, som - til dækning af økonomiske tab som følge af udlejningsvanskeligheder - har modtaget støtte efter den hidtidige lovgivning herom, og hvor det ikke vil være muligt at dække alle nødvendige driftsudgifter, herunder passende henlæggelser til hovedistandsættelse og fornyelse af tekniske installationer, med den lejeindtægt, som den 1. januar 1980 må anses for rimelig under hensyn til ejendommens beliggenhed, kvalitet, udlejningssituationen m. v.
Driftssikringen aftrappes hvert år, første gang pr. 1. januar 1981. Aftrapningen beregnes efter reglerne om aftrapning af rentesikring i §§ 46-46 b i lov om boligbyggeri. Dette indebærer, at aftrapningen sættes i relation til pris- og lønudviklingen (jfr. herved den næstfølgende sag). Aftrapningen af rentesikringen stilles i bero, så længe der ydes driftssikring.
Driftssikringen ydes og administreres af Boligselskabernes Landsbyggefond, men fondens tilsagn om driftssikring skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af boligministeriets boligstyrelse. Udgifter til driftssikringen betales af staten med halvdelen, medens landsbyggefonden og vedkommende kommune hver betaler 1/4.
For kommuner i hovedstadsområdet fordeles halvdelen af udgifterne til driftssikring efter reglerne i § 21, stk. 3, i lov om boligsikring.
Reglerne om adgangen for Boligselskabernes Landsbyggefond og kommunerne til at yde driftsstøtte er indeholdt i lovens kapitel 1. Om ydelse af statslån, jfr. § 1, stk. 5, se nedenfor.
Kapitel 3 indeholder reglerne om særlig offentlig støtte til visse kollegier og enkeltværelser i almennyttigt byggeri.
I 1979 kan der tilføres vanskeligt stillede kollegier en engangskapital, der skal anvendes til dækning af opsamlede driftsunderskud ved udgangen af 1978. Midlerne til denne ordning kan stilles til rådighed af staten, kommunerne og realkreditinstitutterne, og støtten ydes således efter samme model, som de såkaldte trojkalån til almennyttigt byggeri.
Endvidere kan der ydes driftssikring til visse kollegier og enkeltværelser i almennyttigt byggeri.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Kapitel 2 træder dog først i kraft den 1. januar 1980.
Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelse af de af boligministeren i betænkningen stillede ændringsforslag.
Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med de under A.I.a. nr. 9, 10, 11, 12, 13 og 14 anførte sager.
I den betænkning, som boligudvalget afgav over samtlige syv lovforslag, er som bilag optaget den mellem repræsentanter for socialdemokratiet, venstre og det radikale venstre indgåede aftale af 27. april 1979 om ændringer i regeringens boliglovforslag af 31. januar 1979.
Der kan i øvrigt henvises til de bemærkninger, der i betænkningen gøres af et flertal (S og V) om de forudsætninger, under hvilke der i loven åbnes adgang til at stille indtil 8 mill. kr. i 1980 og 1981 til rådighed for Boligselskabernes Landsbyggefond til videre udlån til boligafdelinger med udlejningsvanskeligheder (§ l, stk. 5). Herefter vil stigninger i udgifterne til driftssikring for staten udover de anslåede 20 mill. kr. (jfr. bemærkningerne til lovforslaget) have til følge at der sker en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på de 8 mill. kr. Den samlede udgift til driftssikring er anslået til 40 mill. kr.
Det fremgår af boligministerens fremsættelsestale, at baggrunden for lovforslaget er de aftaler, der blev indgået på Marienborg mellem socialdemokratiet og venstre, og som danner grundlag for regeringssamarbejdet mellem de to partier.
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 106 stemmer mod 43 (FP, KF og DR); 17 (SF, DKP og VS) stemte hverken for eller imod.