Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.
Loven, der træder i kraft den 1. januar 1980, indeholder ikke blot formelle og tekniske ændringer som følge af, at lovstoffet er helt omredigeret. Der er på en række punkter også tale om realitetsændringer, hvoraf følgende kan fremhæves:
Lejernes opsigelsesbeskyttelse udvides til også at omfatte møblerede lejligheder og enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens bolig.
Til indvendig vedligeholdelse afsættes faste beløb i modsætning til nu, hvor der afsættes en vis procent af lejen.
Ved oprettelse af beboerdemokrati gives der mulighed for, at der i beskedent omfang kan stemmes ved fuldmagt. I ejendomme med blanding af ejer/lejer eller andelshaver/lejere nedsættes kravet til antal udlejede lejligheder fra 13 til 6.
Endvidere udvides tilbudspligten til at gælde rene beboelsesejendomme med mere end 6 lejligheder og alle andre ejendomme med mere end 13 beboelseslejligheder. Tilbudspligten opretholdes, selv om der senere sker udstykning.
De hidtidige regler om autorisation af udlejningsbureauer opretholdes for anvisning af helårsboliger (lejemål over 4 måneder), men skal ikke gælde sommerhusudlejning o. lign.
Loven, der fik sin endelige udformning gennem vedtagelse af de af boligministeren i betænkningen stillede ændringsforslag, bygger på resultatet af et arbejde, der er udført af en arbejdsgruppe med repræsentanter for grundejere og lejere, advokater, ejendomsmæglere og boligretterne, der siden 1977 har arbejdet med en teknisk revision af leje- og boligreguleringslovgivningen. Udvalgsbetænkningen er optaget som bilag til lovforslaget.
Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med de under A, I, a, nr. 16, 9, 11, 12, 13 og 14 anførte sager.
Det fremgår af boligministerens fremsættelsestale, at baggrunden for de syv lovforslag er de aftaler, der blev indgået på Marienborg mellem socialdemokratiet og venstre, og som danner grundlag for regeringssamarbejdet mellem de to partier.
I den betænkning, som boligudvalget afgav over samtlige syv lovforslag, er som bilag optaget den mellem repræsentanter for socialdemokratiet, venstre og det radikale venstre indgåede aftale af 27. april 1979 om ændringer i regeringens boliglovsforslag af 31. januar 1979.
Der var af et mindretal (Kaj Hansen (DKP)) stillet en række ændringsforslag i udvalgets betænkning, som alle blev forkastet ved lovforslagets 2. behandling.
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 117 stemmer mod 38 (FP, KF og DR); 8 stemte hverken for eller imod (CD).