Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget havde flg. indhold:

»§ 1. For kalenderåret 1979 skal personfradraget efter kildeskattelovens § 37, stk. 1, efter regulering i medfør af udskrivningslovens § 4, forhøjes med 2.600 kr. ud over de i lov nr. 538 af I. november 1978 § 2 nævnte 500 kr.

§ 2. Med henblik på at opnå den bedst mulige overensstemmelse mellem slutskatterne og de foreløbige skattebeløb, jfr. kildeskattelovens § 42, kan ministeren for skatter og afgifter give særlige regler om, hvorledes bestemmelserne i denne lov skal tages i betragtning ved betalingen af forskudsskatter for indkomståret 1979.«

Som baggrund for fremsættelsen af lovforslaget kan bl. a. flg. citeres fra bemærkningerne til lovforslaget:

»Fremskridtspartiets folketingsgruppe har herom den 2. marts 1979 vedtaget følgende udtalelse: »Fremskridtspartiet fastholder, at løsningen på overenskomstsituationen er højere løn gennem lavere skat.

Partiet fremsatte allerede for 3 måneder siden i folketinget de helt præcise forslag til at løse problemerne, så vi både får alle i arbejde og en god lønudvikling for den enkelte.

I det nuværende folketing er der desværre ikke flertal herfor. Som altid er fremskridtspartiet imidlertid indstillet på hellere at virke for et mindre fremskridt end slet ikke at opnå noget.

Derfor fremsætter fremskridtspartiet nu lovforslag om, at bundgrænsen omgående forhøjes med 2.600 kr. Det vil give den enkelte en forbedret løn svarende til en lønforhøjelse på 300 kr. månedlig i de ti måneder, der er tilbage i 1979. En sådan ville give 3.000 kr. Heraf går 1.800 kr. til skat, og man har selv 1.200 kr. tilbage. Det samme som værdien af 2.600 kr.-fradraget.«

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes efter 1. behandling, afgav ikke betænkning herover inden folketingsårets udløb.