L 194 Forslag til lov om undgåelse af kaos i Danmark.

Samling: 1978-79
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget. Lovforslaget havde følgende indhold:

»§ 1. Lockout og strejke må ikke igangsættes før onsdag den 16. maj 1979.

Stk. 2. Allerede iværksat lockout eller strejke stoppes øjeblikkeligt.

§ 2. Det almindlige personfradrag for 1979 forhøjes med 2.600 kr. til 17.100 kr.

§ 3. Denne lov træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.«

Om baggrunden for lovforslagets fremsættelse henvises der til de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget.

Ved 1. behandlingen, hvor lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om personfradrag for kalenderåret 1979 (af Glistrup m.fl.), se A.H, nr. 42, blev det afvist af såvel arbejdsministeren som af ordførerne for de øvrige partier.

Arbejdsmarkedsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Enrico Møller Andersen (S), Ole Maisted (FP), Uwe Jensen (FP), Jeppe Kristensen (V), Hagen Hagensen (KF), Niels Bollmann (CD), Freddy Madsen (DKP), Ole Flygaard (DR), Bent Honoré (KrF) og Ole Vig Jensen (RV)