Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Loven er et led i regeringens økonomiske stabiliseringspolitik og skal ses i sammenhæng med lov om forlængelse aj kollektive overenskomster og aftaler m. v., se A.I. nr. 8.
Dens sigte er at begrænse tantieme og vederlag til ledelsen i aktie- og anpartsselskaber, realkreditinstitutter, sparekasser, andelsselskaber, erhvervsdrivende, stiftelser, fonds m.v. i de kommende to år.
Loven indebærer, at til det enkelte medlem af ledelsen i aktie- og anpartsselskaber m.v. i de to .første regnskabsår, der udløber den I. april 1979 eller senere, ikke må anvendes et større beløb til tantieme og vederlag end det beløb, den
pågældende eller hans forgænger har fået tillagt for det nærmest forudgående regnskabsår eller i gennemsnit har oppebåret i de sidste tre år eller i visse tilfælde to år, lovens § 1.
Der vil dog altid være mulighed for at anvende et beløb af indtil 5.000 kr. til hvert medlem af ledelsen.
Lovens § 2 definerer kredsen af de virksomheder, der omfattes af vederlagsbegrænsningen.
Lovens § 3 indeholder de nærmere regler for beregningsgrundlaget for tantiemer og vederlag, § 4 handelsministerens kontrolfunktioner og § 5 straffebestemmelser.
Loven administreres af aktieselskabsregisteret. For forsikringsselskabers og bankers og sparekassers vedkommende henlægges administrationen til henholdsvis forsikringsrådet og tilsynet med banker og sparekasser.
Lovforslaget blev fremsat samtidig med det nævnte forslag til lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v., de dermed samtidig fremsatte love og forslag til lov om begrænsnig af avancer og lønstigningers indregning i priserne, se nærmest foranstående sag.
Lovforslagene blev behandlet samlet ved 1. behandling. Udenfor ordførernes række tog H. C. Hansen (FP), Lawaetz (FP), Bollmann (CD), Gert Petersen (SF), Flygaard (DR), Ib Nørlund (DKP), Wilhjelm (VS), Jørgen Junior (FP), Nauerby (FP) og Johan Nielsen (S) ordet.
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 88 stemmer (S, V og EP) mod 45 (FP, KF og DR). 40 medlemmer (CD, SF, DKP, RV, KrF og VS) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.