Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Ved loven, der har virkning fra 1. januar 1980, foretages en række ændringer i lov om generelle tilskud til amtskommuner og kommuner, hvoraf de vigtigste kan resumeres således:
1. Københavns og Frederiksberg kommuner omfattes af reglerne om skattegrundlagstilskud til amtskommunerne, og den vægt, hvormed grundværdierne indgår i opgørelsen af beskatningsgrundlaget, nedsættes fra 20 til 10 pct.
2. I reglerne om amtskommunale tilskud efter objektive udgiftsbehovskriterier foretages en række ændringer, der navnlig indebærer, at der indføres 2 nye sociale fordelingskriterier, nemlig børn af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales forhøjet børnetilskud, og enlige i aldersgruppen 65 år og derover. Herudover foretages en justering af de eksisterende kriterier og vægte omfattende en nuancering af aldersfordelingen og en tilpasning af vægtene til den bedre kvalitet af oplysninger, som nu foreligger.
3. I reglerne om kommunale tilskud efter objektive udgiftsbehovskriterier foretages tilsvarende ændringer som nævnt under 2, dog med den forskel, at der kun indføres 1 nyt socialt fordelingskriterie, nemlig børn af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales forhøjet børnetilskud.
Lovforslaget blev fremsat og kom til 1. og senere 2. behandling sammen med forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning, forslag til lov om ændring af lov om udligning i hovedstadsområdet, forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat og forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (se de 4 nærmest følgende sager). Om baggrunden for de 5 lovforslag udtalte indenrigsministeren i sin fremsættelsestale bl. a.:
»Lovforslagenes hovedformål er at skabe en større økonomisk lighed mellem kommuner og amtskommuner. Endvidere er der tale om en række justeringer af det kommunale og amtskommunale tinansieringsgrundlag med henblik på en forenkling og ajourforing af en række bestemmelser.
Tyngdepunktet i det samlede kompleks udgøres af et forslag om ændring af fordelingen af statens tilskud efter objektive udgiftsbehovskriterier til kommuner og amtskommuner og af udligningsordningen efter udgiftsbehov i hovedstadsområdet, således at der i højere grad end i dag tages hensyn til forskelle i kommunernes og amtskommunernes socialt betingede udgiftsbehov. Dette hensyn tilstræbes dog - ved forslagene til ændring af lov om kommunal udligning og lov om udligning i hovedstadsområdet - afbalanceret med det generelle hensyn til kommunaløkonomisk udligning.
I tilslutning hertil stilles der forslag om en ændring af beskatningsgrundlagsbegrebet i statens skattegrundlagstilskud til amtskommunerne og i de kommunale udligningsordninger, og Københavns og Frederiksberg kommuner foreslås omfattet af reglerne om skattegrundlagstilskud til amtskommunerne, ligesom statens tilskud til særlig vanskeligt stillede amtskommuner og kommuner foreslås forhøjet. Derudover foreslås en ændring i fordelingen af de vækstkommunale hovedstadstilskud, således at der i videre omfang lægges vægt på økonomiske vanskeligheder som følge af vækst. Endelig omfatter de foreslåede ændringer af lovgivningen om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og om kommunal indkomstskat en adgang for Københavns og Frederiksberg kommuner til at opkræve amtskommunal dækningsafgift, bortfald af den særlige tillægsgrundskyld, der kan opkræves af ejere, der ikke er bosat i vedkommende kommune, bortfald af skattedeling på grund af midertidigt ophold i en anden kommune end skattekommunen og en forhøjelse af den kommunale udskrivningsprocent for begrænset skattepligtige personer.«
Under lovforslagenes behandling i tinget blev der af flere af ordførerne fra oppositionspartierne såvel som i flere af de i den af udvalget afgivne betænkning indeholdte mindretalsudtalelser rejst en til tider ret skarp kritik af regeringen på grund af det sene frem- sættelsestidspunkt med deraf følgende forringede mulighed for en mere dybtgående udvalgsbehandling af det samlede lovkompleks.
Efter at 2 af mindretal stillede ændringsforslag var blevet forkastet ved 2. behandling, blev lovforslaget tillige med de 4 øvrige lovforslag i lovkomplekset henvist til fornyet udvalgsbehandling.
I den af udvalget afgivne tillægsbetænkning redegjordes bl. a. for baggrunden for, at indenrigsministeren, efter at udvalget havde afgivet betænkning over lovforslagene, havde fremsendt nogle korrigerede besvarelser til udvalget.
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 89 stemmer (S, V, SF og EP) mod 40 (FP, KF og KrF), medens 27 (CD, DKP, RV, DR og VS) hverken stemte for eller imod.