Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Hovedindholdet af lovændringen, der har virkning fra 1. januar 1980, kan resumeres således:

1. Udligningsniveauet for udligning af forskelle i beskatningsgrundlag hæves fra henholdsvis 40 og 50 pct. for henholdvis den kommunale og amtskommunale udligning til 70 pct. for begge udligningsordninger. Niveauet for udgiftsbe- hovsudligningen ændres derimod ikke.

2. For så vidt angår udligningen i udgiftsbehov for kommuner foretages derimod nogle ændringer i fordelingskriterierne, der kort kan gengives således:

a. Aldersgruppekriterierne udbygges og nuanceres.

b. Der indføres et kriterium for hovedstadsområdets vejnet.

c. Der indføres et nyt socialt kriterium, børn af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales forhøjet børnetilskud.

3. Også med hensyn til udligningen i udgiftsbehov for amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg kommuner foretages en række ændringer i fordelingskriterierne. Disse kan kort gengives således:

a. Aldersgruppekriterierne indskrænkes og forenkles, og i stedet indføres kriteriet, beregnede antal sengedage.

b. Der indføres 2 nye sociale kriterier, børn af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales forhøjet børnetilskud, og enlige i aldersgruppen 65 år eller derover.

4. Reglerne om fordeling af tilskud til vækstkommuner ændres således, at tilskuddene fremover fordeles af indenrigsministeren efter forhandling med hovedstadsrådet. Hensigten hermed er ifølge bemærkningerne til lovforslaget at anvende en stigende del af disse tilskud til vækstkommuner, der er særlig hårdt belastet især af store rente- og afdragsforpligtelser.

5. Reglerne om grundlaget for opgørelsen af udgiftsbehovskriterierne, der hidtil har været medtaget i loven, fastsættes fremover administrativt. Der er dog ikke hermed tilsigtet nogen realitetsændring i disse regler.

6. For 1980 fastsættes udligningstilsvar og -tilskud for så vidt angår udligningen af beskatningsgrundlag inden for hovedstadsudligningen til de beløb, som ville påhvile, henholdsvis tilfalde de enkelte kommuner og amtskommuner, såfremt disses beskatningsgrundlag for 1978 svarede til det indkomstgrundlag, der lå til grund for budgetlægningen for 1978.

Lovforslaget blev fremsat og kom til 1. og senere 2. behandling sammen med forslag fil lov om ændring af lov om generelle tilskud til amtskommuner og kommuner og forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning (se de 2 nærmest foregående sager) samt forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat og forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (se de 2 nærmest folgende sager).

Om baggrunden for og behandlingen af de 5 lovforslag kan som udgangspunkt henvises til omtalen af ovennævnte forslag til lov om ændring af lov om generelle tilskud til amtskommuner og kommuner.

I den af udvalget afgivne betænkning var der til nærværende lovforslag stillet 1 ændringsforslag af et mindretal (FP) og 4 ændringsforslag af indenrigsministeren, hvoraf de 3 var af teknisk karakter, medens det sidste svarede til det ovenfor under 6 beskrevne.

Efter at det af mindretallet stillede ændringsforslag var blevet forkastet og de af indenrigsministeren stillede ændringsforslag vedtaget ved 2. behandling, og efter at lovforslaget tillige med de 4 øvrige lovforslag i lovkomplekset var blevet henvist til fornyet udvalgsbehandling, blev lovforslaget ved 3. behandling vedtaget med 87 stemmer (S, V, SF og EP) mod 40 (FP, KF og KrF), medens 28 (CD, DKP, RV, DR og VS) hverken stemte for eller imod.