Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven, der trådte i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og havde virkning fra 1. januar 1979, ændres en række lovbestemmelser om regulering af forskellige statstilskud m.v. til kommuner og amtskommuner, hovedstadsrådet og det kommunale momsfond. Det væsentligste element i loven udgøres af en ophævelse af den bagudrettede bruttofakforindkomsfregulering af statens tilskud efter objektive udgiftsbehovskriterier til amtskommuner og kommuner. I stedet indføres fremadrettede årlige reguleringer af tilskuddene, der reagerer på den forventede økonomiske udvikling. Udgangspunktet for disse reguleringer tages i den forventede udvikling i lønninger og priser i kommuner og amtskommuner i det år, for hvilket der budgetteres, men således at der er mulighed for at foretage justeringer af pris- og lønskønnene under hensyntagen til udviklingen i statens, kommunernes og amtskommunernes økonomi som helhed.

Om baggrunden m.v. for lovforslaget udtalte indenrigsministeren i sin fremsættelsestale:

»Lovforslaget indgår i de aftaler på det økonomisk-politiske område, der dannede grundlag for regeringsomdannelsen i slutningen af august i år.

Som led i disse aftaler foreslår regeringen en række lovbestemmelser om regulering af forskellige statstilskud m.v. til kommuner og amtskommuner, hovedstadsrådet og det kommunale momsfond ændret. Lovforslaget nødvendiggør en rent teknisk ændring af loven om det færøske sygehusvæsen.

Tyngdepunktet i lovforslaget udgøres af et forslag om ophævelse af bruttofaktorindkomstreguleringen af statens tilskud efter objektive udgiftsbehovskriterier til amtskommuner og kommuner. Jeg skal derfor her koncentrere mig om dette forslag.

Tilskud efter objektive udgiftsbehovskriterier til kommunerne indførtes i finansåret 1973-74 og til amtskommunerne i 1975-76 i forbindelse med den reform af byrde- og opgavefordelingen mellem staten, kommuner og amtskommuner, der er gennemført op igennem 1970erne. De merudgifter, som denne reform har påført kommuner og amtskommuner, er jo i det væsentlige blevet kompenseret disse ved bloktilskuddene.

Efter den gældende lov om generelle tilskud til amtskommuner og kommuner ydes tilskuddenne for 3-årige perioder ad gangen, således at første finansårs tilskud fastsættes af indenrigsministeren med tilslutning fra folketingets finansudvalg, mens tilskuddene i de to følgende finansår reguleres i overensstemmelse med ændringerne i bruttofaktorindkomsten i den private sektor.

Således som bruttofaktorindkomsten opgøres, medfører denne reguleringsform imidlertid, at tilskuddene bliver reguleret på grundlag af en udgiftsudvikling, der ligger 2 år forud for det år, hvori tilskud ydes. Dette indebærer en uhensigtsmæssig binding af meget store tilskudsbeløb til en reguleringsmekanisme, der ikke afspejler ændringerne i vilkårene for den kommunale og statslige udgifts- og finansieringspolitik.

Det er regeringens opfattelse, at der bør rådes bod på dette forhold ved, at den bagudrettede bruttofaktorindkomstregulering ophæves og erstattes af fremadrettede årlige reguleringer af tilskuddene, der reagerer på den forventede økonomiske udvikling. Udgangspunktet for disse reguleringer bør tages i den forventede udvikling i lønninger og priser i kommuner og amtskommuner i det år, for hvilket der budgetteres, men således at der er mulighed for at foretage justeringer af pris- og lønskønnene under hensyntagen til udviklingen i statens, kommunernes og amtskommunernes økonomi som helhed. Reguleringerne bør desuden ske ved årlige forhandlinger mellem staten og de kommunale parter som en videreførelse - og videreudvikling - af det samarbejde om udformningen af den offentlige udgifts- og finansieringspolitik, der har dannet sig i 70erne.

Ændringen af reguleringsmekanismen for bloktilskuddene medfører, at tilsvarende ændringer må gennemføres for en række andre statstilskud m.v. Jeg kan herom i det hele henvise til lovforslaget og dets bemærkninger og skal til slut kun sige, at regeringen under hensyntagen til forslagets sene fremkomst i forhold til fristerne for den kommunale og amtskommunale budgetlægning har valgt at tage udgangspunkt i de kommunale organisationers eget skøn over løn- og prisudviklingen fra 1978 til 1979 og kun lade den ændrede regulering slå igennem med halv kraft i 1979. På denne baggrund vil forslaget medføre en nedsættelse af de berørte tilskud på i alt 335,1 mill. kr. i 1979 og ca. 1 mia kr. i 1980.«

Efter 2. behandling af lovforslaget blev dette henvist til fornyet behandling i udvalget, idet der blev fremsat ønske om nærmere at drøfte indenrigsministerens kommentarer til dels de kommunale organisationers og Københavns og Frederiksberg kommuners udtalelser, dels hovedstadsrådets henvendelse til udvalget i anledning af lovforslaget.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 98 stemmer mod 40 (FP, SF, DKP og VS), medens 18 (KF og 4 CD) hverken stemte for eller imod.