L 60 Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven

(Optagelse af dissens i landsskatterettens kendelser).

Samling: 1978-79
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget. Lovforslaget indebærer en ændring af skattestyrelsesloven, hvorefter kendelser, - hvis der ikke er enighed om resultatet mellem de i afgørelsen deltagende retsmedlemmer - skal indeholde oplysninger om de forskellige meninger om sagens udfald uden angivelse af de pågældende retsmedlemmers navne. Dette gælder dog ikke kendelser med hensyn til værdiansættelser af fast ejendom.

Ved 1. behandlingen blev lovforslaget behandlet sammen med forslag til lov om landsskatteretsdissenser [af Glistrup (FP) og Glengård (FP)], se nærmest foranstående sag.

Forslagene fik en velvillig modtagelse af ordførerne for partierne, der gav tilsagn om positivt udvalgsarbejde.

Skatte- og afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget inden samlingens slutning.
Partiernes ordførere
Karl Nielsen (S), Mogens Glistrup (FP), Leif Glensgård (FP), Uffe Ellemann-Jensen (V), Niels Kallesøe (KF), Niels Bollmann (CD), Ole Olsen (SF), Kaj Hansen (DKP), Bent Honoré (KrF) og Bernhard Baunsgaard (RV)