Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslagets hovedbestemmelse gik ud på at personer, der er fuldt skattepligtige til staten, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skulle kunne fradrage 20 procent af indskud på skattesparekonti. Sådanne indskud skulle i et indkomstår højst udgøre 6.000 kr. og mindst 1.000 kr., og indskuddene skulle være bundet i 5 år. Lovforslaget indeholdt derefter nærmere regler for ordningens gennemførelse og forvaltning.

Som baggrund for forslaget anførte forslagsstillerne bl.a.:

»Der er behov for privat opsparing i Danmark. Forslaget tilsigter at søge den private opsparing fremmet. Privat opsparing giver baggrund for øgede udlån til erhvervslivet til investeringer, der igen er baggrund for produktion og beskæftigelse. Privat opsparing tages af beløb, der ellers er til rådighed for privatforbrug, og er også dermed til nytte.

Almindelig forrentning er under de herskende inflatoriske forhold utilstrækkelig til at opmuntre til opsparing. Så længe inflationen betyder, at opsparing får negativ rente, må der begunstigelse af opsparing til for at anspore dertil.

Forslaget bygger på sådanne tanker.

Forslaget følger i øvrigt gældende ordninger i vore nordiske broderlande, og vort forslag svarer til svensk lovgivning derom.«

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget blev henvist efter 1. behandling, afgav ikke betænkning herover inden folketingsårets udløb.