L 97 Forslag til lov om ensartet og forbedret folkepension.

Samling: 1978-79
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Ved lovforslaget tilsigtedes gennemført en ændring af reglerne om folkepension. Folkepensionen skulle udgøre 2.700 kr. månedlig i 1979 for alle personer, der er fyldt 67 år og har været optaget i dansk folkeregister som bosat her i landet de sidste 10 år, samt personer der ifølge internationale aftaler ligestilles med disse. I 1980 skulle den månedlige pension udgøre 3.000 kr. Som overgangsbestemmelse var i lovforslagets § 3 indført bestemmelse om, at personer, der senest den foreslåede ikrafttrædelsesdato (1. juli 1979) havde opnået ret til største folkepensionsbeløb, skulle bevare denne ret.

Under lovforslagets 1. behandling kunne alene ordføreren for fremskridtspartiet tilslutte sig dette.

Socialudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Kr. Albertsen (S), Ole Pilgaard Andersen (FP), Henrik Toft (V), Palle Simonsen (KF), Yvonne Herløv Andersen (CD), Lilli Gyldenkilde (SF), Tove Jørgensen (DKP), Alice Hedegaard (DR) og Inge Krogh (KrF)