Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.
Boligreguleringsloven, der træder i kraft den 1. januar 1980, er helt omredigeret.
Af realitetsændringer kan fremhæves følgende:
Boliganvisningsreglerne, der i dag alene er gældende i 17 af landets kommuner, ophæves.
Til indvendig vedligeholdelse samt opretning afsættes faste beløb i modsætning til nu, hvor der afsættes en vis procent af lejen. Beløbene indeksreguleres.
Reglerne om lejeforhøjelse som følge af forbedringer i huslejeregulerede kommuner forenkles, og reglen om, at visse lejeforhøjelser for forbedringer kun kan gennemføres gradvis, afløses af en særlig forbedringsboligsikring.
Loven indeholder endvidere en bestemmelse om en mere effektiv huslejenævnsbehandling.
Fra reglerne om omkostningsbestemt leje m. v. (Kap. lI-IV) undtages lejeforhold i ejendomme, hvor mere end 80 pct. af ejendommens bruttoetageareal den 1. januar 1980 anvendes til andet end beboelse.
Endelig får Grundejernes Investeringsfond beføjelse til på udlejerens regning at udbedre mangler i ejendommen, som udlejeren ikke har udført inden den frist, som huslejenævnet måtte have fastsat.
Loven, der fik sin endelige udformning gennem vedtagelse af de af boligministeren i betænkningen samt det af boligministeren udenfor betænkningen til 3. behandling stillede ændringsforslag, bygger på resultatet af et arbejde, der er udført af en arbejdsgruppe med repræsentanter for grundejere og lejere, advokater, ejendomsmæglere og boligretterne, der siden 1977 har arbejdet med en teknisk revision af leje- og boligreguleringslovgivningen. Udvalgets betænkning er optaget som bilag til det samtidigt fremsatte lejelovsforslag.
Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med de under A. I, a, nr. 16, 9, 10. 12, 13 og 14 anførte sager.
Det fremgår af boligministerens fremsættelsestale, at baggrunden for de syv lovforslag er de aftaler, der blev indgået på Marienborg mellem socialdemokratiet og venstre, og som danner grundlag for regeringssamarbejdet mellem de to partier.
I den betænkning, som boligudvalget afgav over samtlige syv lovforslag, er som bilag optaget den mellem repræsentanter for socialdemokratiet, venstre og det radikale venstre indgåede aftale af 27. april 1979 om ændringer i regeringens boliglovsforslag af 31. januar 1979. Der kan endvidere henvises til de bemærkninger, S og V gør i udvalgsbetænkningen omkring blandede ejendomme og udvendig vedligeholdelse for erhvervslejemål, herunder spørgsmålet om initiativer vedrørende etablering af en skattefri vedligeholdelsesfond.
Der var i udvalgets betænkning stillet en række ændringsforslag af forskellige mindretal, som blev forkastet ved lovforslagets 2. behandling.
Udvalget holdt et møde mellem anden og tredje behandling og i tilknytning hertil stillede boligministeren uden for betænkninget et ændringsforslag til tredje behandling vedr. tinglysning i forbindelse med den ovenfor nævnte beføjelse, der er tillagt Grundejernes Investeringsfond. Ændringsforslaget blev vedtaget. (Blad nr. 761).
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 88 stemmer mod 65 (FP, KF, KrF, DR, SF, DKP og VS); 8 stemte hverken for eller imod (CD).