Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Loven tilsigter at mindske de problemer, der opstår - især for familier med børn - ved stigninger i indkomsten.

Endvidere har man søgt at tilnærme boligsikringsordningen til loven om boligydelse til pensionister samt at gøre ordningen lettere tilgængelig, ikke mindst med hensyn til beregningsreglerne.

Boligsikringsordningen er dog ikke helt parallel med boligydelsesordningen, idet der efter loven ydes boligsikring til 3/4 af den leje, der ligger ud over et vist grænsebeløb.

Desuden opretholdes princippet om et maksimalt årligt boligsikringsbeløb, og som noget nyt indføres et maksimum for den leje, hvoraf boligsikring beregnes. Det betyder, at boligsikring automatisk bortfalder, når indtægten bliver så stor, at grænsebeløbet overstiger den leje, der berettiger til boligsikring. Genhusningsboligsikringen opretholdes.

Som noget nyt indføres en særlig boligsikring ved lejeforhøjelse for større forbedringer.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af de af boligministeren i betænkningen stillede ændringsforslag. Det drejer sig bl. a. om tydeliggørelse og lovfæstelse af administrativ praksis vedr. lejernes elforbrug, således at det direkte fremgår af loven, at der ikke kan ydes boligsikring til den del af lejen, der angår elforbruget. Endvidere lovfæstes, at reglerne om opgørelse af husstandsindkomsten for de personer, der søger boligsikring i stedet for boligydelse, er ens, uanset hvilken lov der søges om støtte i henhold til.

Endelig bestemmes, at ydelsen forhøjes med 50 pct., hvis nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor.

For at undgå forringelser for familier med 2 børn i visse indtægtsintervaller indføres en særregel i loven, hvorefter »maksimumslejen« med 1979-prisgrundlaget forhøjes til 28.000 kr.

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier (se A, I, a, nr. 16), forslag fil lov om ændring af lov om boligbyggeri. (Finansiering af nyt byggeri, aftrapning af rentesikring, lån til betaling af beboerindskud m. v.) (se A, I, a, nr. 9, forslag til lov om leje (se A, I, a, nr. 10), forslag til lov om midlertidig regulering af boligforholdene (se A, I, a, nr. 11), forslag fil lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (se A, I, a, nr. 12) og forslag til lov om ændring af lov om ejerlejligheder (se A, I, a, nr, 13).

Det fremgår af boligministerens fremsættelsestale, at baggrunden for de syv lovforslag er de aftaler, der blev indgået på Marienborg mellem socialdemokratiet og venstre, og som danner grundlag for regeringssamarbejdet mellem de to partier.

I den betænkning, som boligudvalget afgav over samtlige syv lovforslag, er som bilag optaget den mellem repræsentanter for socialdemokratiet, venstre og det radikale venstre indgåede aftale af 27. april 1979 om ændringer i regeringens boliglovsforslag af 31. januar 1979.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 128 stemmer mod 28 (FP og DR); 6 stemte hverken for eller imod (KrF).