Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Indholdet af lovændringen, der har virkning fra 1. januar 1980, kan resumeres således:

I. Den kommunale udligning skærpes, således at alle kommuner, hvis beskatningsgrundlag ligger over det gennemsnitlige, skal yde bidrag til udligningen. Tidligere gjaldt dette kun kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger oversteg 125 pct. af gennemsnittet. Også reglerne om beregningen af bidragets størrelse ændres med det resultat, at udligningen skærpes.

2. For så vidt angår udbetalingen af udligningsbidrag, der tilkommer kommuner, forøges denne ved en forhøjelse af udligningsniveauet til 50 pct. Fastsættelsen af udligningsniveauet i loven afløser endvidere den bemyndigelse, indenrigsministeren hidtil har haft til med folketingets finansudvalgs tilslutning at fastsætte udligningsniveauet, samt bestemmelsen om en nedre grænse på 35 pct. for udligningsniveauet. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at forskellen mellem de øgede tilsvar og de øgede tilskud tilbageføres til kommunerne som tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner og tilskud efter objektive udgiftsbehovskriterier til kommuner, således at der opnås statsfinansiel neutralitet.

3. Den vægt, hvormed grundværdierne indgår i opgørelsen af beskatningsgrundlaget, nedsættes fra 20 til 10 pct.

Lovforslaget blev fremsat og kom til 1. og senere 2. behandling sammen med forslag til lov om ændring af lov om generelle tilskud fil amtskommuner og kommuner (se nærmest foregående sag) samt forslag til lov om ændring af lov om udligning i hovedstadsområdet, forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat og forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (se de 3 nærmest følgende sager).

Om baggrunden for og behandlingen af de 5 lovforslag kan som udgangspunkt henvises til omtalen af ovennævnte forslag til lov om ændring af lov om generelle tilskud til amtskommuner og kommuner.

Efter at 3 af mindretal stillede ændringsforslag var blevet forkastet ved 2. behandling og efter at lovforslaget tillige med de 4 øvrige lovforslag i lovkomplekset var blevet henvist til fornyet udvalgsbehandling, blev lovforslaget ved 3. behandling vedtaget med 88 stemmer (S, V, SF og EP) mod 40 (FP, KF og KrF), medens 27 (CD, DKP, RV, DR og VS) hverken stemte for eller imod.