Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Forslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om ophævelse af sambeskatningen efter følgende retningslinier:

1) Alle bestemmelser, der gør manden til hovedperson i skattemæssig henseende, fjernes fra lovgivningen. Hver ægtefælle selvangiver sin personlige indkomst, sine egnefradrag samt sine personlige formuegoder med dertil hørende indkomster og fradrag.

2) I de tilfælde, hvor der ikke er særeje, fordeles formuen efter, hvis bodel den tilhører. Formuegoder, der ikke klart kan henføres til en af ægtefællernes bodel, anses for at tilhøre dem begge med halvparten til hver.

3) Bestemmelsen i pensionsskattelovens § 50, der begrænser ægtepars samlede fradrag (3.000 kr.-fradraget) til det samme beløb som enliges, ophæves.

Ved 1. behandlingen udtalte ministeren for skatter og afgifter bl. a., at forslaget som det fremtræder vil virke socialt uretfærdigt og være administrativt besværligt.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.



4) Kildeskattelovens § 37 A, der begrænser retten til at overføre en del af selverhvervendes indkomst til medhjælpende ægtefæller, ændres, så der kan overføres et beløb, der svarer til den sædvanlige aflønning på arbejdsmarkedet af det pågældende arbejde efter et selvangivet timetal.



5) Retten til overførsel af underskud mellem ægtefæller ophæves.



6) Retten til overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller ophæves for alle nyindgåede ægteskaber, men bevares for bestående, dog således at retten gøres indkomstafhængig (jfr. reglerne for børnetilskud) og efter en passende overgangsperiode helt afskaffes.



7) Loven om afgift af arv og gave ændres, så ægtefæller i relation til gaveafgift henføres til afgiftsklasse C, der gælder for ubeslægtede, mens de nugældende regler bevares for arveafgiftens vedkommende.«



I de ledsagende bemærkninger oplyses om baggrunden for forslagets fremsættelse bl. a. følgende:



»1 1976 fremsatte socialdemokratiet et forslag, som ikke gik ud på fuld særbeskatning, men hvis hovedprincip var større lighed i sambeskatningen. Forslaget blev under behandlingen kritiseret, bl. a. fordi det ville medføre en for stor administration. Flere partier var inde på en fuldstændig særbeskatning, således at der samtidig opnåedes lighed mellem ægtefæller og papirløse.



Det foreliggende forslag er udtryk for denne tanke og vil bidrage til at ligestille mand og kvinde. Det vil desuden gøre ægteskabs- instituttet neutralt i henseende til skattelovgivningen med undtagelse af arvelovgivningen og retten til overførsel af personfradrag.«