B 8 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et skattelovråd

Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Forslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at nedsætte et bredt sammensat, permanent skattelovråd. Skattelovrådet skal have til opgave at udarbejde forslag til en koordinering, forenkling og modernisering af den bestående skattelovgivning. Tillige skal skattelovrådet tage initiativer til ønskelige ændringer i øvrigt i skattelovgivningen.«

Om baggrunden for forslagets fremsættelse oplyses i de ledsagende bemærkninger bl. a. følgende:

»Der har i de senere år foreligget helt urimeligt mange tvivlsspørgsmål og en deraf følgende alt for stor retsusikkerhed på skatteområdet. Usikkerheden har medført en overbelastning af adgangen til at påklage administrative afgørelser. Endvidere er der de senere år afsagt en række principielle højesteretsdomme, der underkender en mangeårig administrativ praksis. Ofte hengår adskillige år, før der foreligger en klar og definitiv fortolkning af skattebestemmelser. Denne tilstand er ganske uacceptabel og utilfredsstillende både for borgerne, erhvervslivet og i virkeligheden også for skatteadministrationen.

Et skattelovråd bør som medlemmer blandt andre have repræsentanter for revisorer og advokater, der besidder stærk sagkundskab på skatteområdet.

Vort forslag til folketingsbeslutning er ganske på linie med indholdet af den henvendelse, Foreningen af statsautoriserede Revisorer og Advokatrådet i september 1979 rettede til den daværende minister for skatter og afgifter.

Skatte- og afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Hans Erenbjerg (S), Kirsten Jacobsen (FP), Ivar Hansen (V), Hagen Hagensen (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Niels Bollmann (CD) og Ole Flygaard (DR)