B 113 Forslag til folketingsbeslutning om forenklet skattemæssig behandling af biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat

Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende indhold:

»Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte lovforslag om den skattemæssige behandling af biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat. Forslaget skal indebære en forenkling af reglerne i overensstemmelse med skatte- og afgiftsministerens redegørelse for regeringens påtænkte skattereform af maj 1978, således at privatkørslen beskattes efter et fast antal kørte kilometer uafhængigt af den faktiske privatkørsel.«

Forslaget blev fremsat samtidig med forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af det faste lønmodtagerfradrag (B II, nr. 75), forslag til folketingsbeslutning om en reform vedrørende pensionsordninger m. v. (B II, nr. 77), forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af 3.000 kr.s fradraget (B II, nr. 78), forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af fradragsretten for gaver (B II, nr. 79) og forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af fradragsretten for indskud på etableringskonti (B II, nr. 80).

Hensigten med de 6 forslag var dels at opnå en forenkling af indkomstskattesystemet, dels at genoprette noget af progressionen.

Forslagene kom til 1. behandling sammen med forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af skattefradragsretten for livsforsikringer m. v. (3.000 kr.s fradraget), se B II, nr. 81.

Skatte- og afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Hans Erenbjerg (S), Helge Dohrmann (FP), Anders Christian Poulsen (V), Hagen Hagensen (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Mikael Lennart Waldorff (VS) og Ole Flygaard (DR)