F 2 Vil statsministeren redegøre for grundene til, at statsministeren har besluttet at udnævne den nuværende skatte- og afgiftsminister på trods af de foreliggende oplysninger om ligningsrådets afgørelse i 1976 af skatte- og afgiftsministerens personlige skattesag?

Af: Poul Schlüter (KF)
Til: Statsminister Anker Jørgensen (S)
Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Foretaget
Efter at statsministeren (Anker Jørgensen) havde afgivet en besvarelse, begrundede forespørgeren (Poul Schlüter (KF)) forespørgslen.

I den efterfølgende debat deltog - foruden forespørgeren og statsministeren - følgende ordførere for partierne: Ole Espersen (S), Ellemann-Jensen (V), Glistrup (FP), Ebba Strange (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Arne Melchior (CD), Wilhjelm (VS), Arne Bjerregaard (KrF) og Ib Christensen (DR).

Under forhandlingerne fremsatte Poul Schlüter (KF) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 640):

»Folketinget udtaler, at udnævnelsen af skatte- og afgiftsministeren på det foreliggende grundlag er uheldig.

Tinget går derefter over til den næste sag på dagsordenen.«

Glistrup (FP) fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 647):

»Folketinget tager kraftigt afstand fra, at landets skattelove administreres forskelligt afhængigt af, hvilket politisk parti den pågældende skatteyder er medlem af.

Tinget går derefter over til næste punkt på dagsordenen.«

Det af Poul Schlüter (KF) stillede dagsordensforslag forkastedes. idet 34 (KF og nogle medlemmer af FP) stemte for, 82 (S, VS og KrF) imod; 42 (V, nogle medlemmer af FP, RV, CD og DR) stemte hverken for eller imod.

Det af Glistrup (FP) stillede dagsordensforslag forkastedes. idet 19 (FP) stemte for, 139 imod: 5 (VS) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Ole Espersen (S), Uffe Ellemann-Jensen (V), Mogens Glistrup (FP), Poul Schlüter (KF), Ebba Strange (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Arne Melchior (CD), Preben Wilhjelm (VS), Ib Christensen (DR) og Arne Bjerregaard (KrF)