Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Formålet med loven, der trådte i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, er at hindre, at en boligafdeling eller et kollegium gennem huslejeboykot af en del af beboerne kan tvinges på tvangsauktion med den følge, at bebyggelsen efter en sådan tvangsauktion ikke længere kan anvendes efter sit oprindelige formål, og at der påføres stat og kommune betydelige tab.

Dette formål søges opnået på den måde, at staten overtager boligafdelingens eller kollegiets fordringer mod de enkelte beboere og samtidig stiller den manglende huslejebetaling til rådighed for afdelingen eller kollegiet. Derefter opkræves beløbet hos de enkelte beboere efter reglerne i kildeskatteloven, dvs. ved udpantning og lønindeholdelse hos den enkelte arbejdsgiver. Inddrivelsen foretages af de kommunale skattemyndigheder og disses pantefogder.

Inddrivelsen af beboernes restancer vil kunne ske dels ved udpantning, dels ved lønindeholdelse. Udpantning foretages af den kommunale pantefoged, og hvis boligtageren fremsætter indsigelse mod dette skridt, videregiver fogeden indsigelsen til fogedretten, der afgør spørgsmålet. Udpantningen udsættes, indtil fogedrettens afgørelse foreligger. Hvis der fremsættes indsigelse mod lønindeholdelse, forudsættes det, at den inddrivende myndighed (skattemyndighederne) videregiver indsigelsen til fogedretten. For at fremme inddrivelsen mest muligt foreslås det, at lønindeholdelsen ikke udsættes, selv om der fremsættes indsigelser over for fogedretten.

Specielt for beboere i kollegier indføres yderligere, at der i tilfælde af huslejeaktion åbnes mulighed for at regulere udbetalingen af studiestøtte i form af stipendier og statsgaranterede lån, så længe en beboer deltager i en sådan aktion.

Loven åbner endelig mulighed for at sætte et boligselskab eller en enkelt afdeling under administration, indtil forholdene i selskabet eller afdelingen er afklaret så vidt, at der er skabt grundlag for en forsvarlig drift.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelse af de af boligministeren i betænkningen stillede ændringsforslag.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 94 stemmer mod 30 (FP, SF, VS og DR), mens 17 (V og Flygaard DR) hverken stemte for eller imod.