Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.
Med loven, der har virkning fra 1. januar 1981, udvides det sociale kriterium i tilskuddet til kommuner efter objektive kriterier og i den kommunale hovedstadsudligning til også at omfatte et boligkriterium.
Herudover indeholder loven en justering af de øvrige kriteriers vægte i såvel de kommunale som de amtskommunale tilskuds- og udligningsordninger i overensstemmelse med udviklingen i vægtfordelingen mellem de forskellige (amts)kommunale udgiftsområder.
Om baggrunden for lovforslaget udtalte indenrigsministeren i sin fremsættelsestale bl. a.:
»Lovforslagets formål er at justere det kommunale tilskuds- og udligningssystem, således at der på mere nuanceret vis end hidtil tages hensyn til kommuner med store socialt betingede udgiftsbehov.
Forslaget må derfor opfattes som en videreførelse af det i sommeren 1979 gennemførte lovkompleks om ændring af tilskuds- og udligningssystemet.
I bemærkningerne til lovkomplekset tilkendegav regeringen, at der var behov for en løbende analyse af sammenhængen mellem kommunernes udgifter og forskellige udgiftsbehovskriterier.
Arbejdsgruppen, der udarbejdede betænkning nr. 855: »Kommunale udgiftsbehov«, har herefter genoptaget sit arbejde og har i februar 1980 afgivet en supplerende rapport.
I rapporten peges der især på, at etableringen af det nye bygnings- og boligregister har gjort det muligt at konstruere et langt mere nuanceret boligkriterium end hidtil, og gruppen anbefaler, at kriteriet »ældre, utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger« indføres som en del af det sociale kriterium.
Nærværende lovforslag er udarbejdet med udgangspunkt i arbejdsgruppens rapport. Forslaget følger dog ikke helt rapporten, idet boligkriteriet kun foreslås indført i de kommunale ordninger, ikke i de amtskommunale, hvor det sociale kriterium i den gældende lov allerede er fordelt på to bestanddele: børn af enlige forsørgere og enlige ældre.
Efter regeringens opfattelse indeholder lovforslaget en værdifuld nuancering af det sociale kriterium og dermed en forbedring af tilskuds- og udligningssystemet. Regeringen lægger bl. a. vægt på det rimelige i at tilgodese de kommuner, der gennem opførelse af udlejningsbyggeri i realiteten påtager sig at løse en række sociale opgaver.
Byrdefordelingsmæssigt vil lovforslaget kun indebære ret små ændringer i forhold til 1980, bl. a. fordi der i nogen grad rettes op på virkningerne af bortfaldet af den særlige 1980-bestemmelse om anvendelse af budgettal i hovedstadsudligningen.«
Om det af indenrigsministeren omtalte i sommeren 1979 gennemførte lovkompleks kan henvises til omtalen i Folketingsårbog 1978-79, side 179-188.
For så vidt angår den samtidigt gennemførte justering af de øvrige kriteriers vægte fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at der er tale om ændringer af rent teknisk karakter, der kunne gennemføres - og normalt bliver gennemført - administrativt, men som det var fundet hensigtsmæssigt at indpasse i lovforslaget.
I den af udvalget afgivne betænkning blev lovforslaget indstillet til vedtagelse uændret af et flertal (udvalget med undtagelse af V og FP). Et mindretal inden for flertallet (SF, RV og DR) udtrykte dog i en mindretalsudtalelse tvivl, om det var muligt - som indenrigsministeren gjorde det i sin skriftlige fremsættelse - at fastholde, at der ikke i nogle år skulle ske ændringer i tilskuds- og udligningssystemet. Et mindretal (V) fandt ikke, at det nye boligkriterium opfyldte de krav om upåvirkelighed, som burde stilles til de anvendte kriterier, ligesom mindretallet mente, at det nye bygnings- og boligregister på nuværende tidspunkt var behæftet med for stor usikkerhed. Mindretallet stillede derfor ændringsforslag om at lade det nye boligkriterium udgå af lovforslaget. Endelig ville et andet mindretal (FP) redegøre for sin stilling ved 2. behandling.
Efter at de af mindretallet stillede ændringsforslag var blevet forkastet ved 2. behandling, blev lovforslaget vedtaget ved 3. behandling med 114 stemmer mod 17 (FP), medens 22 (V og VS) hverken stemte for eller imod.