Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Lov om ændring af lov om aktieselskaber har to væsentlige hovedformål, dels at gennemføre en øget offentlig indsigt i aktieselskabernes ejerforhold, dels at styrke og udbygge den i 1973 indførte medarbejderrepræsentation ved, at der sikres medarbejderne mindst en trediedels repræsentation, og ved, at der indføres regler om koncernrepræsentation.

Loven ændrer således lov nr. 370 af 13. juni 1973 om aktieselskaber, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 620 af 14. december 1977, på følgende punkter:

1. Der indføres en pligt for selskaberne til at føre en særlig fortegnelse over aktionærer, der besidder aktier, som er tillagt enten mindst 10 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder, eller hvis pålydende værdi udgør mindst 10 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr. Både ihændehaver- og navneaktier er omfattet af bestemmelsen, § 28 a, stk. 1.

Aktionærerne skal i henhold til stk. 2 til selskabet anmelde og dokumentere, hvor mange stemmerettigheder eller aktier de besidder samt senere erhvervelse og afhændelser af stemmerettigheder eller aktier på mindst 5 pct. af stemmerne eller aktiekapitalen og herunder også, når besiddelsen atter måtte gå ned under 10 pct.

Overdragelse til pant er ligeledes omfattet af anmeldelsespligten, når retten til at udøve de stemrnerettigheder, der er knyttet til aktierne, er omfattet af overdragelsen.

Hvor der er tale om erhvervelse af aktier i koncernselskaber, foretages anmeldelsen for hvert enkelt selskab for sig, ligesom der oprettes en fortegnelse i hvert enkelt koncernselskab.

Fortegnelsen skal være tilgængelig for offentlige myndigheder, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer og en repræsentant for arbejdstagerne i selskaber, hvor der ikke er valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 49, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3. Andre, der måtte være interesseret, kan ved skriftlig henvendelse til selskaber få tilsendt udskrift af fortegnelsen, evt. mod gebyr, § 28 a, stk. 2.

Fortegnelsen offentliggøres i henhold til stk. 4 i selskabets årsberetning.

2. Medarbejdernes ret til valg af bestyrelsesmedlemmer i selskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 50 arbejdstagere, udbygges således, at 1/3 af bestyrelsen, dog mindst 2, udgøres af medarbejderrepræsentanter. Reglen er fastsat i lovens § 49, der i stk. 2 af lovtekniske grunde udtrykker reglen om trediedelsrepræsentation som en ret til blandt selskabets arbejdstagere at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter 1. og 2. pkt., dog mindst 2 medlemmer.

I henhold til stk. 3 er medarbejderrepræsentationen udstrakt til at gælde selskaber, der i henhold til lovens § 2, stk. 1, udgør en koncern. Reglen medfører, at det samlede antal medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen i lighed med stk. 2 og under samme betingelser skal udgøre 1/3 af denne, at antallet af medarbejderrepræsentanter dog skal udgøre mindst 3 medlemmer, samt at arbejdstagerne i moderselskaber, der omfattes af stk. 2, 3. pkt., bevarer deres ret til at vælge to egne bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse.

3. Reglerne om koncernrepræsentation udbygges med en informationspligt i lovens § 55 a, således at et moderselskab skal underrette datterselskabernes bestyrelse om forhold, der har interesse for koncernen som helhed, og om beslutninger af betydning for datterselskabet, forinden endelig stillingtagen finder sted.

4. Offentligheden omkring moderselskabets aktiebog udvides til også at omfatte koncernens arbejdstagere, § 26, stk. 2.

5. Valgregleme for arbejdstagernes valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter fremgår af lovens § 177, der i stk. 3 fastsætter, at hver arbejdstager kan afgive et antal stemmer, svarende til halvdelen af antallet af medlemmer, der skal vælges. Hver arbejdstager kan kun afgive én stemme på hver opstillet.

6. I lovens § 178 gives der i stk. 1, pkt. 4, hjemmel for industriministeren til at fastsætte regler om fredsvalg.

Loven træder i kraft den 1. januar 1981, dog at bestemmelsen omtalt under pkt. 1 om oplysningspligt i årsberetningen for anmeldte aktiebesiddelser først kommer til anvendelse på aktieselskaber, hvis regnskabsår udløber den 1. juli 1981 eller senere.

Loven indeholder desuden nødvendige regler om selskabernes frist for at bringe deres vedtægter i overensstemmelse med lovens krav samt om, hvornår bestemmelsen om den øgede medarbejderrepræsentation første gang skal bringes i anvendelse (lovens §§ 3, 4 og 5).

Lovforslaget byggede på folketingsbeslutning om medbestemmelse for lønmodtagere, der blev vedtaget af folketinget den 21. december 1979, omtalt i årbogen under B.I. nr. 7. I denne beslutning opfordredes regeringen til i folketingsåret 1979-80 at fremsætte lovforslag om ændring i aktie- og anpartsselskabslov, om øget medarbejderrepræsentation i selskabernes bestyrelser og øget offentlig indsigt i ejerforholdene.

I beslutningens pkt. 1 og 2 hedder det bl. a.:

»Lønmodtagernes ret til valg af medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen for aktie- og anpartsselskaber udbygges således, at 1/3 af bestyrelsen, dog mindst 2, udgøres af medarbejderrepræsentanter. Tilsvarende ret indføres for medarbejderne i selskaber, der udgør en koncern med tilsammen 50 medarbejdere, med hensyn til repræsentation i moderselskabets bestyrelse. Der gennemføres øget offentlig indsigt i aktie- og anpartsselskabers ejerforhold.«

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om anpartsselskaber, se nærmest følgende sag.

Erhvervsudvalget afgav en samlet betænkning over forslagene, der tillige omfattede forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser (se A.I. nr. 57), idet de deri foreslåede ændringer havde samme materielle indhold. I denne betænkning stillede industriministeren flere ændringsforslag, hvor de væsentligste var at indskrænke oplysningspligten til kun at omfatte aktionærer, der besidder aktier, som er tillagt enten mindst 10 pcet. af aktiekapitalens stemmerettigheder i modsætning til de foreslåede 5 pct., eller hvis pålydende værdi udgør mindst 10 pct. af aktiekapitalen i modsætning til de foreslåede 5 pct., dog mindst 100.000 kr. i modsætning til de foreslåede 50.000 kr., at ændre valgmetoden til den ovenfor beskrevne, idet det oprindeligt var foreslået, at hver arbejdstager kunne afgive et antal stemmer svarende til antallet af medlemmer, der skulle vælges, og at indskrænke medarbejdernes ret til repræsentation i en koncerns moderselskab, til koncerner, der alene er omfattet af aktieselskabslovens § 2, stk. 1.

I erhvervsudvalgets tillægsbetænkning stillede et mindretal bestående af V, KF og FP ændringsforslag om den foreslåede valgmetode, således at hver arbejdstager kun kan stemme på én person som medlem og én som suppleant. Dette ændringsforslag blev forkastet ved lovforslagets 3. behandling med 77 stemmer mod 59, medens 6 medlemmer hverken stemte for eller imod.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 83 stemmer mod 71.