L 203 Lov om ændring af lov om folkepension.

(Forhøjelse af grundbeløb m. v. ved ændring af merværdiafgiften til 22 pct.).

Af: Socialminister Ritt Bjerregaard (S)
Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 227 af 04-06-1980
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

I forbindelse med loven om forhøjelse af momsprocenten til 22, A. I. nr. 113, der efter foretagne beregninger medfører en udgiftsstigning for pensionisterne på 1,2 pct. af pensionen, indførtes der ved denne lov en forhøjelse af pensionernes grundbeløb, hustrutillæg, ægteskabstillæg og pensionstillæg.

Lovforslaget var et led i regeringens samlede økonomiske politik, som foruden dette omfattede en række andre samtidig fremsatte forslag, der er anført under forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Forhøjelse af afgiften). (Se A. l. nr. 113).

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med de nærmest følgende sager.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget enstemmigt med 154 stemmer.
Partiernes ordførere
Hans Hækkerup (S), Jørgen Junior (FP), Henrik Toft (V), Agnete Laustsen (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Lone Dybkjær (RV), Mimi Jakobsen (CD), Alfred Hansen (DR) og Inge Krogh (KrF)