L 45 Lov om ændring af retsplejeloven.

(Advokatbistand til den forurettede).

Af: Justitsminister Henning Rasmussen ()
Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 253 af 16-06-1980
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Loven tilsigter at styrke den forurettedes stilling i voldtægtssager, således at der i disse sager altid skal beskikkes advokat, når den forurettede fremsætter begæring herom. Ifølge lovforslaget var denne regel kun fakultativ, men ved ændringsforslag af justitsministeren i retsudvalgets betænkning blev den gjort obligatorisk. Udvalgsbetænkningen indeholdt yderligere ændringsforslag stillet af udvalget, tiltrådt af justitsministeren, hvorefter der i retsplejeloven indsættes et generelt forbud mod, at der i forbindelse med omtale af en sædelighedssag eller i øvrigt med henblik på en sådan sag gives offentlig meddelelse om navn, stilling eller bopæl på den forurettecle, eller at den pågældendes identitet på anden måde offentliggøres. Det sidstnævnte led i bestemmelsen sigter bl. a. på offentliggørelse af fotografier af den forurettede. Overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde.

Lovforslaget fik en positiv modtagelse ved 1. behandlingen, og ved 3. behandlingen vedtoges lovforslaget med 134 stemmer mod 7 (FP delvis).
Partiernes ordførere
Tove Lindbo Larsen (S), Knud Lind (FP), Nathalie Lind (V), Hagen Hagensen (KF), Ebba Strange (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Mimi Jakobsen (CD), Preben Wilhjelm (VS), Poul H. Møller (KrF) og Lis Starcke (DR)