Luk

Luk
Luk

Luk

L 83 Lov om ændring af lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger vedrørende bygninger og om ændring af ligningsloven.

(Tilskud til pensionister).

Af: Boligminister Erling Olsen (S)
Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 63 af 20-02-1980
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Ved loven, der trådte i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, åbnes der mulighed for, at pensionister, der ejer deres bolig, kan få statstilskud til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger efter samme regler, som gælder for udlejningsbyggeriet, dvs. et tilskud på 30 pct. af udgifterne, dog højst 2.000 kr.

Samtidig med ovennævnte ændring gennemførtes en ændring af ligningsloven, hvorved pensionister, der vælger at benytte sig af tilskudsordningen, ikke samtidig skal have adgang til at opnå fradrag for et andet isoleringsarbejde på ejerboligen. Denne ændring har virkning fra og med indkomståret 1980.

Der var i betænkningen stillet et ændringsforslag af et mindretal (SF) om andre grupper end pensionisters adgang til direkte tilskud i stedet for skattefradrag, men dette ændringsforslag blev forkastet ved 2. behandling.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 124 stemmer; 11 stemte hverken for eller imod (VS og DR).
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Anders Fogh Rasmussen (V), Uffe Thorndahl (FP), Keld Andersen (KF), Ole Kalnæs (SF), Ole Vig Jensen (RV), Niels Bollmann (CD), Preben Wilhjelm (VS), Arne Bjerregaard (KrF) og Niels Mølgaard (DR)