B 11 Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af sambeskatningen

Samling: 1980-81
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag, der sikrer:

1. At sambeskatningen for indtægter af formue ophæves.

2. At sambeskatningen for »værdi af egen bolig« ophæves.

3. At sambeskatningen for renter af gæld ophæves.

4. At sambeskatningen af formue ophæves.

5. At sambeskatningen for ægtefæller, hvoraf den ene driver en erhvervsvirksomhed og den anden hjælper i virksomheden, yderligere lempes.«

Forslaget var i øvrigt en uændret genfremsættelse af et i folketingsåret 1979-80, 2. samling, fremsat forslag. Se Folketingsårbog 1979-80, s. 475.

Ved 1. behandling.blev forslaget behandlet sammen med forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af sambeskatningen m. v. [af Rahbæk Møller (SF) m. fl.], og forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af sambeskatningen på fradragssiden [af Alfred Hansen (DR) m. fl.], se de nærmest følgende sager.

Ministeren for skatter og afgifter oplyste herunder, at han var meget indstillet på, at der skulle komme et lovinitiativ fra regeringen i denne folketingssamling, og kunne derfor ikke give tilslutning til de foreliggende forslag.

Skatte- og afgiftsudvalget afgav beretning over de tre forslag.
Partiernes ordførere
Ervin Christian Jensen (S), Anders Christian Poulsen (V), Kirsten Jacobsen (FP), Hagen Hagensen (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Niels Bollmann (CD), Arne Bjerregaard (KrF), Preben Wilhjelm (VS), Ole Flygaard (DR) og Alfred Hansen (DR)