B 25 Forslag til folketingsbeslutning om at tage folketingets arbejde og vedtagelser alvorligt.

Af: Uffe Thorndahl (FP) , Ole Maisted (FP) , Steen Nymann (FP) og Ernst B. Schmidt (FP)
Samling: 1980-81
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger miljøministeren omgående at sætte de af folketinget den 10. marts 1978 med et meget stort flertal vedtagne ændringer af miljøbeskyttelseslovens § 27 i kraft.«

Under beslutningsforslagets 1. behandling oplyste miljøministeren, at han den 31. oktober 1980 havde underskrevet en bekendtgørelse om opkrævning af bidrag til spildevandsanlæg. I henhold til denne bekendtgørelse træder miljøbeskyttelseslovens § 27 i kraft den 1. januar 1981.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Svend Taanquist (S), Peder Sønderby (V), Ole Bernt Henriksen (KF), Uffe Thorndahl (FP) og Ole Flygaard (DR)