Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

I forslaget til folketingsbeslutning opfordredes regeringen til at udarbejde regler om behandlingsterminer, svarfrister og underretningspligter for offentlige myndigheders behandling af henvendelser, klager m.v. inden for visse kategorier.

Da beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af et i folketingsåret 1977-78 fremsat forslag, kan om baggrunden for forslaget som udgangspunkt henvises til omtalen heraf i Folketingsårbog 1977-78, side 486. Om udviklingen siden da hed det i de bemærkninger, der ledsagede nærværende forslag:

»Selv om der i de senere år er sket en vis udvikling i den ønskede retning (jfr. statsministeriets cirkulæreskrivelse til de enkelte ministerier af 11. september 1978 og indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse af 18. oktober til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser m.v.), og selv om overvejelserne også er inddraget i arbejdet med en forvaltningsprocesreform, mener forslagsstillerne alligevel, at det er stærkt påkrævet nu at få gennemført regler om svarfrister m.v. for offentlige myndigheder.

Arbejdet med forvaltningsprocesreformen har som bekendt stået på i adskillige år, og virkningen af de nævnte cirkulæreskrivelser synes at være ret begrænsede.

Efter forslagsstillernes opfattelse må det være rimeligt, at man for en række »almindelige« sager i den offentlige forvaltning kan meddele borgerne, at behandlingstiden normalt vil være af en bestemt varighed, således at man som borger på forhånd ved, hvad man har at rette sig efter. En holdning, der i øvrigt også blev givet udtryk for positiv stemning til i den af kommunaludvalget den 1. juni 1978 afgivne beretning i forbindelse med behandlingen af forslaget, første gang det blev fremsat (se Folketingstidende 1977-78, forhandlingerne sp. 5938 og 8094 samt tillæg A sp. 4031 og tillæg B sp. 1731).«

Ved 1. behandling var såvel justitsministeren som Winnie Møller (S) inde på, om man ikke burde gå den modsatte vej og søge at tilvejebringe yderligere garantier for, at afgørelserne fra først af bliver korrekte og dermed holdbare for en efterfølgende prøvelse. Justitsministeren fandt det ikke hensigtsmæssigt at gøre spørgsmålet om svarfrister til genstand for en generel regulering i lovsform. Derimod kunne forholdet tænkes reguleret inden for specielle områder, således som det allerede i et vist omfang var tilfældet, ligesom han fortsat var indstillet på at overveje muligheden for at gøre bl.a. dette spørgsmål til genstand for en vejledende regulering i tilknytning til en kommende forvaltningslov. Aase Olesen (RV) mente ikke, at spørgsmålet kunne løses isoleret, men derimod i forbindelse med en kommende forvaltningslov, som hun opfordrede justitsministeren til at fremsætte forslag om i næste folketingssamling, uanset om der forinden var opnået enighed med de kommunale organisationer om udformningen. De øvrige partiers ordførere stillede sig overvejende positive over for beslutningsforslaget.

Kommunaludvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning.