B 81 Forslag til folketingsbeslutning om omdannelse af offentlige virksomheder til selvstændige selskaber

Af: Niels Mølgaard (DR) , Ib Christensen (DR) og Alfred Hansen (DR)
Samling: 1980-81
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til udvalget om offentlige arbejder.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til - for statens vedkommende direkte, for amters og kommuners vedkommende ved forhandling med disse eller deres organisationer - i videst mulig udstrækning at sikre, at alle offentlige virksomheder omdannes til selvstændige selskaber, eventuelt som koncessionerede, bloktilskudsmodtagende selskaber, med henblik på en styrkelse af den fornuftige økonomisering med de tildelte midler, forbedring af servicegraden og øgelse af fleksibiliteten i hele virksomhedsudøvelsen.«

Ved forslagets 1. behandling afviste såvel finansministeren som ordføreren for (S) forslaget.

Forslaget var en genfremsættelse af et i folketingsåret 1979-80, 2. samling, fremsat forslag, omtalt i Folketingsårbog 1979-80, side 446.

Udvalget om offentlige arbejder afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Ole Thomsen (S), Ivar Hansen (V), Leif Glensgård (FP), Niels Andersen (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Lone Dybkjær (RV), Niels Bollmann (CD), Christian Christensen (KrF), Kurt Hansen (VS) og Niels Mølgaard (DR)