B 84 Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af muligheden for at etablere frivillige medarbejderaktieordninger m. v.

Samling: 1980-81
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Ifølge forslaget til folketingsbeslutning opfordres regeringen til at foretage de nødvendige ændringer i lov om særlig indkomstskat og ligningsloven med henblik på at gennemføre følgende forslag:

»1. Den afgiftsfri bundgrænse i lov om særlig indkomst §
16, stk. 1, forhøjes fra 200 kr. til 2.000 kr.

2. Statsskattedirektoratets cirkulære nr. 47 af 25. februar 1977 om forvaltningen af ligningslovens § 7 A ændres, således at bindingsperioden for medarbejderaktier m. v., udstedt i henhold til denne paragraf, reduceres fra 5 år til 2 år. Der gennemføres en tilsvarende ændring vedrørende udbyttede- lingsordninger m. m. i henhold til lov om særlig indkomst § 16.

3. Der gennemføres de nødvendige ændringer af ligningsloven med henblik på sikring af:

3.1. at udstedelse af aktier til medarbejderne i et datterselskab ikke forhindrer sambeskatning mellem moderselskab og datterselskab, og

3.2. at datterselskaber, der bortset fra medarbejderaktier udelukkende er ejet af andre danske aktieselskaber, ikke pålægges en lovmæssig udbytteregulering.«

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Ervin Christian Jensen (S), Anders Christian Poulsen (V), Erling Askjær Jørgensen (FP), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Niels Bollmann (CD), Arne Bjerregaard (KrF), Kurt Hansen (VS) og Ole Flygaard (DR)