B 96 Forslag til folketingsbeslutning om et kombineret energi- og beskæftigelsesprojekt

Samling: 1980-81
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til det energipolitiske udvalg.

Forslaget havde følgende ordlyd:

»Med det formål at øge produktion og beskæftigelse, indføre vedvarende energikilder og fremme energibesparende foranstaltninger i Danmark opfordrer folketinget regeringen til at udarbejde de nødvendige lovforslag, som inden for en økonomisk ramme på 500 millioner kroner pr. år i en 3-årig forsøgsperiode indeholder en 25 pct.s tilskudsordning til boliger og virksomheder til anskaffelse af varmeproducerende systemer, jfr. positivlisten i bilag I.

Finansieringen af de resterende 75 pct. forudsættes tilvejebragt ved 20-årige (evt. statsgaranterede) realkreditlån.

Producenter samt installations- og montagevirksomheder tilknyttes ordningen via en faglig autorisation, der administreres af de lokale arbejdsmarkedsnævn.

For at sikre arbejdets tilrettelæggelse og rette udførelse samt med henblik på at undgå byggeskader og installations- fejl skal der knyttes mindstekrav til den anvendte arbejdskrafts erhvervsfaglige kvalifikation, jfr. gældende lovgivning om uddannelse.

I henhold til de af arbejdsministeriet afstukne retningslinjer i redegørelse af 23. januar 1981 og efter forhandling med de lokale arbejdsmarkedsnævn tilpligtes autoriserede virksomheder at ansætte et givent antal unge under 21 år med henblik på at give disse en EFG- eller specialarbejder- uddannelse. Arbejdsministeren bemyndiges til - i samråd med arbejdsmarkedets parter - at fastsætte rammerne herfor.

Udgifterne til ovenstående modsvares af besparelser i såvel brændselsimport som i dagpenge og sociale ydelser, jfr. bilag 2 a-e.«

Det energipolitiske udvalg afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Mette Groes (S), Ivar Hansen (V), Anker Tang Sørensen (FP), Henning Baunbæk Dyremose (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Lone Dybkjær (RV), Arne Melchior (CD), Poul H. Møller (KrF), Mikael Lennart Waldorff (VS) og Niels Mølgaard (DR)