Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Med loven, som trådte i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, gennemførtes en lang række ændringer i lov om kommunale valg, der kan sammenfattes således:

1) Indvandrere opnår efter 3 års uafbrudt ophold i Danmark forud for valget såvel valgret som valgbarhed i forbindelse med kommunale valg.

2) I kommuner med over 25.000 kommunale vælgere ved de sidst afholdte kommunale valg kan kommunalbestyrelsen vedtage at forhøje mindsteantallet af stillere til kandidatlister ved kommunalbestyrelsesvalg op til 50; for Københavns kommunes vedkommende dog op til 150. Endvidere kan amtsråd vedtage at forhøje mindsteantallet af stillere til kandidatlister ved amtsrådsvalg op til 150. For kandidatlister til amtsrådsvalget på Bornholm kan mindsteantallet dog ikke forhøjes.

3) Ingen må fremover være stiller for mere end 1 kandidatliste.

4) Mindsteantallet af valgbestyrelsesmedlemmer forhøjes fra 3 til 5.

5) Der foretages herudover en lang række ændringer af mere teknisk karakter. Mange af disse ændringer må ses som konsekvenser af de ændringer i foIketingsvalgloven, som gennemførtes ved lov nr. 145 af 30. april 1980. Blandt disse mere teknisk betonede ændringer kan nævnes, at der fremover på valglisten skal optages de vælgere, der senest 18.-dagen før valget har anmeldt tilflytning til kommunens folkeregister. Vælgere, der efter denne frist anmelder tilflytning, vil derimod være afskåret fra at afgive deres stemme såvel i tilflytnings- som i fraflytningskommunen.

Om det fremsatte lovforslaget hedder det i den skriftlige fremsættelse bl.a.:

»I december 1978 nedsatte den daværende indenrigsminister et udvalg med den opgave at gennemgå valglovene. Valglovsudvalgets delbetænkning om en revision af folketingsvalgloven, betænkning nr. 893/1980, dannede baggrund for det forslag til ændring af folketingsvalgloven, som folketinget vedtog i foråret, lov nr. 145 af 30. april 1980. Det foreliggende lovforslag bygger på valglovsudvalgets 2. delbetænkning om en revision af lov om kommunale valg og lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, betænkning nr. 903/1980. Lovforslagets indhold er i alt væsentligt identisk med betænkningens lovudkast.

I lovforslaget er der foreslået gennemført en ordning, hvorefter indvandrere efter 3 års uafbrudt ophold i Danmark forud for valget får adgang til at deltage i kommunale valg. En tilsvarende ordning er for nogle år siden gennemført i Sverige, idet dette land - ene af alle de nordiske lande - udstrakte valgretten - og valgbarheden - til at gælde alle udenlandske statsborgere og ikke blot de nordiske. Her i Danmark overvejede man også, da de nordiske statsborgere i 1977 fik tillagt valgret og valgbarhed til de kommunale råd, om man skulle tage skridtet fuldt ud, men regeringen fandt dengang, at man burde afvente afslutningen af nogle igangværende drøftelser inden for EF om vedtagelsen af en resolution om tillæggelse af kommunal valgret til EF-statsborgere. Forhandlingerne i EF er imidlertid stødt på vanskeligheder, idet en gennemførelse af en sådan resolution vil nødvendiggøre forfatningsændringer i flere medlemslande. Regeringen har derfor fundet, at man allerede nu uafhængigt af disse drøftelser bør gennemføre kommunal valgret og valgbarhed for indvandrere, uanset hvilket land de kommer fra. Det er regeringens opfattelse, at den virksomhed, der finder sted i kommunerne, er af en så indgribende betydning for indvandrerne, at det er rimeligt, at de allerede på et forholdsvis tidligt tidspunkt efter indvandringen får adgang til aktivt at tage del i det politiske liv i kommunen og derved får mulighed for at øve indflydelse på deres daglige livsvilkår. Regeringen finder endvidere, at en sådan adgang vil styrke indvandrernes samhørighed med det danske samfund. Ligesom for nordiske statsborgere stilles der efter forslaget krav om 3 års forudgående ophold her i landet som betingelse for valgret og valgbarhed. Dette krav har til formål at sikre, at de pågældende indvandrere har opnået rimelig tilknytning og kendskab til det danske samfund.

Blandt de mere teknisk betonede ændringsforslag vil jeg gerne fremhæve forslaget om at give kommunalbestyrelser og amtsråd mulighed for at vedtage at forhøje mindsteantallet af stillere til 1 promille af kommunens vælgere. Efter de gældende regler kræves der kun 25 stillere til at anmelde en kandidatliste i primærkommunerne og 50 stillere i amtskommunerne. Dette forhold har været medvirkende til, at der i enkelte kommuner ved de senere kommunale valg er blevet opstillet et meget stort antal lister, som ofte har haft meget ringe vælgermæssig opbakning. Med forslaget, der oprindelig er fremsat af Københavns kommune, opnås, at kravet til forudgående vælgertilslutning til en kandidatliste kan gøres afhængig af kommunens vælgertal. Forslaget bidrager derved til at undgå opstilling af de mange lister, som det vil kunne være vanskeligt for vælgerne at overskue og vurdere.

Jeg vil også gerne fremhæve forslaget om, at samme vælger ikke må være stiller for mere end én liste. Den kommunale valglov indeholder ikke noget forbud herimod. Det forekommer imidlertid, at selve formålet med stillerordningen indebærer, at en kandidatliste ikke bør kunne anbefales af stillere, der samtidig optræder som stillere for andre lister. Ved folketingsvalg gælder en tilsvarende bestemmelse, ligesom en sådan også gælder ved skolekommissionsvalg og menighedsrådsvalg.

Lovforslaget omfatter herudover en lang række andre ændringsforslag af teknisk karakter. Mange af disse forslag må ses som konsekvenser af de ændringer i folketingsvalgloven, som gennemførtes ved lov nr. 145 af 30. april 1980. Det gælder f.eks. reglerne om udarbejdelse af valglister og udformningen af kapitlet om brevstemmeafgivning.«

Med hensyn til den omtalte ændring af folketingsvalgloven kan henvises til omtalen heraf i Folketingsårbog 1979-80, side 159ff.

I den af udvalget afgivne betænkning blev lovforslaget indstillet til vedtagelse uændret af et mindretal (S), der dog samtidig gav udtryk for, at det gerne havde set, at der havde kunnet skabes flertal for en ændring, hvorefter overskydende personlige stemmer kunne overføres til listestemmerne. Der blev endvidere af nogle mindretal stillet en række ændringsforslag. Blandt disse kan nævnes, at V, KF og FP stillede ændringsforslag om at lade den ovenfor under 1) omtalte ændring udgå. FP, SF, RV, KrF og DR stillede ændringsforslag om at lade de skærpede krav til mindsteantallet af stillere udgå, mens FP, RV, KrF og DR stillede ændringsforslag om at give mulighed for at vælge at opstille kandidaterne sideordnet. Endelig stillede SF, RV, KrF og DR ændringsforslag, der havde til hensigt at sikre, at man ikke mister sin stemmeret i den fraflyttede kommune, før man har erhvervet den i den tilflyttede kommune.

Efter at de stillede ændringsforslag var blevet forkastet ved 2. behandling, blev lovforslaget henvist til fornyet behandling i kommunaludvalget.

I den af udvalget afgivne tillægsbetænkning oplystes det, at indenrigsministeren under et samråd havde givet tilsagn om at lade iværksætte en undersøgelse af, hvorvidt der vil kunne tilrettelægges sådanne arbejdsgange i kommunerne, at det på længere sigt vil være forsvarligt at afkorte det tidsrum, hvori vælgere, der anmelder tilflytning til kommunens folkeregister før valget, vil være afskåret fra at afgive deres stemme.

Endvidere stillede indenrigsministeren 2 af et flertal (udvalget med undtagelse af KF, FP og DR) tiltrådte ændringsforslag, hvorefter de skærpede regler om antallet af stillere fik den udformning, der svarede til det ovenfor under 2) beskrevne. Desuden stillede indenrigsministeren nogle af udvalget tiltrådte ændringsforslag, hvoraf det ene svarede til det ovenfor under 4) beskrevne, mens de øvrige var af mere redaktionel karakter. Endelig stillede et mindretal (SF, RV og DR) ændringsforslag om at forkorte den ovenfor under 5) beskrevne 18.-dages frist til 5 dage.

Efter at de af indenrigsministeren stillede ændringsforslag var blevet vedtaget og det af et mindretal stillede ændringsforslag forkastet, blev lovforslaget vedtaget ved 3. behandling med 80 stemmer (S, SF, RV, VS og Bjørn Elmquist (V)) mod 61 (V, KF, FP, KrF og DR), mens 6 (CD) hverken stemte for eller imod.