Lov nr. B. 2 af 29. april 1981.

Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

Ved fremsættelsen af lovforslaget oplyste finansministeren bl.a.:

»På finansloven for 1980 var de samlede nettoudgifter på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet inkl. reserver budgetteret til 121,1 mia kr. og de samlede indtægter til 110,5 mia kr. Underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet blev således anslået til 10,6 mia kr. Nettoudgifterne skønnes nu at blive 3,6 mia kr. større. Samtidig kan indtægtsbudgettet efter de seneste opgørelser forventes at falde med 3,3 mia kr. Underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet forøges herved med 6,9 mia kr. til i alt 17,5 mia kr.

Af væksten i nettoudgifterne kan godt halvdelen henføres til udgifter til erhvervs- og beskæftigelsesfremme, der ikke var indbudgetteret på finansloven. Sammenlagt er der tale om ca. 2,1 mia kr., hvoraf 0,8 mia kr. vedrører omdisponering af beskæftigelsesplan II, knap 0,3 mia kr. går til udbygning af erhvervsuddannelser m.v., mens den større udnyttelse af efterlønsordningen medfører en merudgift på 1,0 mia kr.

Nettoudgifterne på kapitalposterne bliver i forhold til finanslovens 26,9 mia kr. nedsat med 0,9 mia kr. Nedsættelsen fremkommer, som nettoresultatet af en reduktion af de budgetterede statsgældstilbagebetalinger med 1,2 mia kr. og en forøgelse af øvrige nettokapitaludgifter med 0,3 mia kr., herunder især obligationskøb til Den sociale Pensionsfond
samt opkøb af inden- og udenlandske statsobligationer til amortisation.

Bruttokasseunderskuddet - underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet plus kapitalposterne - stiger herefter i forhold til finansloven 6 mia kr. til i alt 43,5 mia kr. Stigningen kan alene henføres til udviklingen på DAU-budgettet.

Nettokasseunderskuddet, som er lig med bruttokasseunderskuddet ekskl. tilbagebetaling af statsgæld, skønnes på tillægsbevillingslovforslaget at udgøre 24,8 mia kr., hvoraf godt to tredjedele blev modsvaret af indenlandsk nettolåntagning, hvilket betegner en relativt større lånefinansiering end i 1979.

Statens udenlandske nettolåntagning udgjorde i 1980 6,8 mia kr. svarende til knap halvdelen af det skønnede løbende betalingsbalanceunderskud. Tages der endvidere hensyn til hypotekbankens, kommunernes og de offentliges værkers udenlandske låntagning, kan det anslås, at den offentlige sektor i 1980 har dækket op mod to tredjedele af lånebehovet i udlandet mod kun en tredjedel i 1979, hvor den offentlige finansieringsandel var forholdsvis lav sammenlignet med de foregående år.«

Under behandlingen af lovforslaget samt i udvalgets betænkning indtog spørgsmålet om post- og telegrafvæsenets økonomi en central plads.

I udvalgets betænkning fremgår bl.a. følgende herom:

»På det forelagte forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 1980 er under § 2.02. Post- og Telegrafvæsenet optaget et merforbrug på 292,6 mill. kr.

Imidlertid er der fejlagtigt i P&T's bidrag til tillægsbevillingslovforslaget ikke medtaget et beløb på 72 mill. kr., svarende til 57,3 mill. kr. i januar 1979-prisniveau, idet dette yderligere merforbrug ifølge oplysning fra ministeren for offentlige arbejder først er blevet konstateret den 19. januar 1981.

Efter de af ministeren for offentlige arbejder givne oplysninger skyldes det, at det nævnte merforbrug ikke er konstateret på et tidligere tidspunkt, ifølge P&T, at man først da kom til den erkendelse, at udgifterne til feriegodtgørelse til udbetaling i 1981 til timelønnet personale ikke, således som det er foreskrevet, var blevet beregnet og bogført pr. 31. december 1980. Fejlen må betragtes som udtryk for et merforbrug, idet der på det oprindelige budget var afsat beløb til feriegodtgørelse.

I den fra ministeren modtagne skrivelse er angivet en foreløbig forklaring af, på hvilke områder det nævnte yderligere merforbrug optræder, men ministeren har tilføjet, at han ikke i øjeblikket er i stand til på grundlag af det hidtil modtagne materiale fra P&T at vurdere, om det anførte holder stik.

På baggrund dels af den ovenfor beskrevne mangel vedrørende P&T's bidrag til tillægsbevillingslovforslaget for 1980, dels af P&T's merforbrug i øvrigt har finansudvalget fundet det påkrævet, at der foretages en tilbundsgående revisionsmæssig undersøgelse og bedømmelse af P&T's budget- og regnskabssystem, ressourceforbrug og ressourcestyring i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 321 af 26. juni 1975 om revisionen af statens regnskaber m.m. § 3.

Under henvisning til lov om statsrevisorerne nr. 322 af 26. juni 1975 § 2, stk. 4 og den af folketinget den 20. juni 1975 vedtagne beslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed §§ 9 og 10 har finansudvalget derfor anmodet statsrevisorerne om at foretage en sådan undersøgelse og bedømmelse.

Af hensyn til finansudvalgets og folketingets færdigbehandling af tillægsbevillingslovforslaget for 1980 i rimelig tid inden den for afgivelsen af statsregnskabet fastsatte frist - den 30. juni - har man samtidig udbedt sig statsrevisorernes udtalelse om, hvornår resultatet af en sådan undersøgelse kan forventes at foreligge.

Som svar på denne henvendelse har statsrevisorerne meddelt at have vedtaget at anmode rigsrevisor om at foretage den ønskede undersøgelse, men har tilføjet, at en sådan undersøgelse - bl.a. fordi P&T pr. 1. januar 1980 har ibrugtaget ny edb-teknik i regnskabsførelsen - må formodes at blive så omfattende, at beretning fra rigsrevisor tidligst kan forventes afgivet omkring 1. juni 1981.

Da det imidlertid er et grundlovspåbud, jfr. grundlovens § 47, at statsregnskabet fremlægges for folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb, vil det herefter ikke være muligt at afvente resultatet af undersøgelsen inden vedtagelsen af tillægsbevillingslovforslaget.

Det har været drøftet med ministeren for offentlige arbejder at stille ændringsforslag om indsættelse af det nævnte hidtil konstaterede merforbrug, men ministeren har ikke kunnet gå ind herfor, allerede fordi der bør skabes total klarhed over samtlige mulige mer- eller mindreforbrug inden for P&T's område i finansåret, forinden finansudvalget og folketinget tager stilling til sagen. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at folketinget under alle omstændigheder skal tage stilling til sagen, nemlig når statsregnskabet for 1980 forelægges tinget til godkendelse.

Et flertal i udvalget (socialdemokratiets, socialistisk folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget) har taget til efterretning, at ministeren for offentlige arbejder ikke på det givne grundlag kan konkretisere overskridelsen og derfor ikke er i stand til at stille ændringsforslag. Flertallet kan derfor acceptere, at en afklaring sker i forbindelse med statsregnskabets aflæggelse. Flertallet bemærker i denne forbindelse, at man imødeser snarlige skridt fra ministeren med henblik på overbevisende forbedringer i postvæsenets økonomiske og arbejdsmæssige forhold.«

2. behandlingen af lovforslaget blev stillet i bero og lovforslaget henvist til fornyet behandling i finansudvalget. Udvalget afgav herefter en tilføjelse til betænkningen.

Ved 3. behandlingen blev lovforslaget vedtaget med 107 stemmer mod 20 (FP, VS), medens 16 (SF, DR) hverken stemte for eller imod.