Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.
Med loven, der træder i kraft den 1. januar 1982, foretages en række justeringer i den hidtil gældende hovedstadsrådslov, især som følge af lov nr. 629 af 23. december 1980 om ændring af de kommunale styrelseslove. Andre justeringer vedrører spørgsmålet om vandforsyning, foruden at der skabes hjemmel for, at det grundlag, fordelingen af hovedstadsrådets udgifter sker på, gøres aktuelt. Endvidere udgår terminologien »hovedstadsfond« for at fjerne den usikkerhed, denne har givet anledning til. Loven indeholder endelig en bestemmelse om, at loven om et hovedstadsråd skal forelægges folketinget til revision i folketingsåret 1983-84.
Om baggrunden for det fremsatte lovforslag hedder det i den skriftlige fremsættelse:
»Forslaget er blevet til på baggrund af den skriftlige redegørelse om hovedstadsrådet, som jeg den 7. maj 1980 gav folketinget, og folketingets forhandling den 13. maj 1980 om redegørelsen.
Under folketingets forhandlinger om redegørelsen blev der fra flere sider vist interesse for at ændre den gældende ordning for valg af hovedstadsrådets medlemmer, således at disse ikke længere skulle vælges indirekte af kommunalbestyrelser og amtsråd, men ved et direkte valg i forbindelse med de øvrige kommunale valg til kommunalbestyrelser og amtsråd. I tilknytning hertil var der også røster fremme om at ændre finansieringsordningen, således at der blev tillagt hovedstadsrådet en ret til direkte skatteudskrivning.
Disse to spørgsmål gav jeg tilsagn om nærmere at ville overveje inden udarbejdelsen af forslaget til ændring af hovedstadsrådsloven. Som det fremgår af lovforslaget er resultatet af disse overvejelser blevet, at de gældende valg- og finansieringsordninger bør videreføres, for finansieringsordningens vedkommende dog med visse mindre ændringer af teknisk karakter.
Baggrunden for, at jeg har fundet det rigtigt at opretholde den gældende indirekte valgordning, skal søges i den særlige karakter, som hovedstadsrådets opgaver har. Der er nemlig ikke, når bortses fra driften af den kollektive trafik, tale om opgaver af samme driftsbetonede karakter som de opgaver, der normalt findes i kommuner og amtskommuner. Jeg tænker her på socialvæsen, sygehusvæsen, vejvæsen, skolevæsen og biblioteksvæsen. Hovedstadsrådets opgaver udspringer tværtimod i vidt omfang af disse kommunale og amtskommunale opgaver, idet hovedstadsrådets væsentligste funktion er at koordinere planlægningen, herunder ikke mindst den fysiske planlægning, inden for hovedstadsregionen. Disse særlige opgaver vil i vidt omfang forudsætte kendskab til opgaverne i kommuner og amtskommuner, og det må derfor anses for væsentligt, at de personer, der sidder i hovedstadsrådet, også i øvrigt har deres sæde i et amtsråd eller en kommunalbestyrelse. Hovedstadsrådets opgavers karakter har for mig været afgørende ved beslutningen om at bevare den gældende valgordning, men der vil i øvrigt også være forskellige mindre problemer forbundet med at indføre en ordning med direkte valg til hovedstadsrådet ud over de allerede bestående valgordninger til henholdsvis kommunalbestyrelser og amtsråd.
Med hensyn til finansieringsordningen er jeg tilsvarende nået til den opfattelse, at den nuværende ordning, hvorefter hovedstadsrådets udgifter - i det omfang de ikke dækkes gennem tilskud fra staten - dækkes ved bidrag fra Københavns og Frederiksberg kommuner og de tre amtskommuner i hovedstadsområdet, ud fra administrative hensyn er mere hensigtsmæssigt end en ordning med direkte skatteudskrivning, specielt når henses til, at det gennem tekniske ændringer, herunder fremrykning af det grundlag, som fordelingen sker på, samt en månedlig afregning er muligt reelt at tilnærme ordningen så meget til en indirekte skatteudskrivning, at fordelene ved denne i alt væsentligt opnås uden de ulemper, der følger af en direkte skatteudskrivning.
På denne baggrund er det fremsatte lovforslag i alt væsentligt en ajourføring af den gældende hovedstadsrådslov på baggrund af de ændringer, der i øvrigt er gennemført i lovgivningen siden hovedstadsordningens ikrafttræden 1974. Jeg skal i denne forbindelse specielt pege på, at der gennem ændring af de henvisninger til lov om kommunernes styrelse, som indeholdes i lovforslaget, skabes sikkerhed for, at styrelseslovens regler, således som disse er foreslået ændret ved det forslag til lov om ændring af de kommunale styrelseslove, som jeg har fremsat samtidig med dette lovforslag, også finder anvendelse på hovedstadsrådets forhold.
I forbindelse hermed skal det fremhæves, at loven om et hovedstadsråd er en styrelseslov på linie med de øvrige kommunale styrelseslove, dog således, at rammer for rådets virksomhed er angivet i loven. Som følge heraf sker den nærmere regulering af hovedstadsrådets opgaver i den lovgivning, som i øvrigt henhører under vedkommende minister. Når jeg specielt ønsker at fremhæve dette, skyldes det, at der fra kommunal side i forbindelse med den forud for lovforslagets fremsættelse stedfundne høring over dette er blevet givet udtryk for et ønske om en revision af den lovgivning, der nærmere regulerer hovedstadsrådets opgaver. Der er her fra kommunal side navnlig peget på det ønskelige i, at hovedstadsrådets opgaver søges begrænset til i alt væsentligt at være af plankoordinerende karakter, således at de mere konkret betonede sager, der i henhold til planlovgivningen i dag skal behandles af hovedstadsrådet, søges overført til amtsråd og kommunalbestyrelser, således at opgavefordelingen så vidt muligt tilnærmes den, der gælder for det øvrige land.
Som allerede nævnt i min redegørelse til folketinget om hovedstadsrådet er regeringen opmærksom på denne problematik, men man må gøre sig klart, at ændringer i opgavefordelingen kræver en grundig overvejelse på de enkelte områder. Hovedparten af den lovgivning, der her er tale om, henhører under miljøministeren, og jeg er bekendt med, at miljøministeriet i forbindelse med kommende lovrevisioner vil vurdere, om konkrete administrative opgaver med fordel kan flyttes fra hovedstadsrådet. De kommunale organisationer vil blive inddraget i disse overvejelser.«
Med hensyn til den ovenfor omtalte redegørelse om hovedstadsrådet kan henvises til omtalen heraf i Folketingsårbog 1979-80, side 559f, mens der for så vidt angår det omtalte forslag til lov om ændring af de kommunale styrelseslove kan henvises til omtalen heraf i nærværende årbog (se nærmest foranstående sag).
I den af kommunaludvalget afgivne betænkning blev lovforslaget af udvalget indstillet til vedtagelse med 2 af indenrigsministeren stillede ændringsforslag, hvoraf det ene var en følge af de ændringer, der blev gennemført under behandlingen i folketinget af det ovenfor omtalte forslag til lov om ændring af de kommunale styrelseslove, mens der ved det andet indsattes den ligeledes ovenfor omtalte revisionsbestemmelse. Om det sidstnævnte ændringsforslag hedder det i de ledsagende bemærkninger:
»Under folketingets behandling af lovforslaget er der fra flere sider ytret ønske om en nøje gennemgang af den lovgivning, der omhandler hovedstadsrådets opgaver og virksomhed. Man har fundet, at en sådan gennemgang vil være af væsentlig betydning for den endelige stillingtagen til, hvilket indhold en permanent ordning af opgavefordelingen og den styrelsesmæssige struktur i hovedstadsområdet bør have.
Der er blandt andet peget på, at det kan give anledning til problemer, at kompetencen til at planlægge ligger hos én myndighed, medens kompetencen til gennemførelsen og virkeliggørelsen af planerne ligger hos andre myndigheder.
Ønsket om en gennemgang af lovgivningen må også ses på baggrund af, at hovedstadsrådet på en række områder er tillagt kompetence til at træffe afgørelse i helt konkrete sager, der ofte vedrører den enkelte borger eller virksomhed. Disse opgaver, der er tillagt hovedstadsrådet i navnlig miljøministeriets lovgivning, må ses i sammenhæng med hovedstadsrådets planlægningsopgaver, herunder opgaven som regionplanmyndighed.
Der kan også peges på, at borgeren muligvis kan føle, at beslutningerne i de konkrete sager i hovedstadsrådet træffes af et temmelig fjernt organ, som borgeren måske ikke føles at have megen reel indflydelse på.
En gennemgang af lovgivningen om hovedstadsrådet vil imidlertid være omfattende og kræve så megen tid, at den ikke vil kunne nås i indeværende folketingssamling. Som følge heraf stilles der forslag om en ny revisionsbestemmelse, hvorefter loven skal forelægges folketinget til revision senest i folketingsåret 1983-84. Revisionsbestemmelsen må ses i lyset af, at der under indenrigsministeriet agtes nedsat en kommission på embedsmandsplan med deltagelse af såvel repræsentanter for de berørte ministerier og kommunale myndigheder som enkeltpersoner, der i kraft af deres placering og hidtidige virke har en særlig sagkundskab med hensyn til de problemkredse, der skal behandles i kommissionen. Kommissionen vil få til opgave nøje at gennemgå den lovgivning, der vedrører hovedstadsrådet, med henblik på en stillingtagen til, hvilken opgavefordeling mellem de forskellige kommunale led der må anses for mest hensigtsmæssig på de enkelte områder. Samtidig forudsættes kommissionen nøje at overveje, hvilke konsekvenser for den styrelsesmæssige og administrative struktur i hovedstadsområdet dens forslag om opgavefordelingen vil kunne indebære. Kommissionen bør såvel med hensyn til opgavefordeling som med hensyn til styrelsesmæssig og administrativ struktur vurdere mulighederne for alternative løsninger.
Kommissionen forudsættes at slutte sit arbejde på et sådant tidspunkt, at det vil være muligt i folketingssamlingen 1983-84 både at fremsætte og at gennemføre de ændringer i hovedstadsrådsloven, som måtte blive resultatet af arbejdet. I det omfang det inden for den tidsramme, som herefter vil være til rådighed for kommissionsarbejdet, arbejdsmæssigt vil være muligt, kan kommissionen give en foreløbig redegørelse om sin virksomhed og de hovedsynspunkter, som danner grundlag for kommissionens arbejde.
Det vil i øvrigt ved opfyldelsen af revisionsbestemmelsen blive tilstræbt, at der samtidig i videst muligt omfang vil kunne fremsættes forslag til sådanne ændringer i anden lovgivning, som måtte være en konsekvens af forslaget til revision af hovedstadsrådsloven.«
Efter af de af indenrigsministeren stillede ændringsforslag var blevet vedtaget uden afstemning ved 2. behandling, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 119 stemmer mod 5 (VS).