L 179 Lov om ændring af lov om valg til folketinget.

(Omkostningstillæggets pristalsregulering).

Samling: 1980-81
Status: Stadfæstet
Lov nr. 125 af 25-03-1981
Med loven, der trådte i kraft den 1. april 1981, ændredes reguleringen af folketingsmedlemmernes omkostningstillæg. således at reguleringen fra 1. april 1981 sker med 4,5 pct. mod hidtil 3,00 pct. af grundbeløbene for hver fulde 3 points' udsving i reguleringspristallet.

Om baggrunden for lovforslaget hedder det i den skriftlige fremsættelse, at det var en konsekvens af den ændrede pristalsregulering, som blev gennemført ved lov af 9. januar 1980 (om ændring af lov om beregning af et reguleringspristal), og at det tilsigtede, at dyrtidsreguleringen af omkostningstillægget fremtidig skulle finde sted efter dette nye pristal.

Med hensyn til den omtalte lovændring af 9. januar 1980 kan henvises til omtalen heraf i Folketingsårbog 1979-80, side 308f.

Lovforslaget gav hverken anledning til debat ved 1., 2. eller 3. behandling, ligesom det heller ikke underkastedes udvalgsbehandling.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med 116 stemmer.