Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven, der trådte i kraft den 1. januar 1981, blev der foretaget ændringer af bestemmelserne vedrørende følgende forhold:

Rammen for nyt almennyttigt boligbyggeri, støtte til opførelse af andelsboliger, udvidet adgang til erhvervelse af eksisterende ejendomme til ungdomsboliger, indpasning i almennyttigt boligbyggeri af institutioner og boliger efter bistandslovens kap. 17 samt omfanget af støtte til opførelse af lette kollektivboliger.

1) Rammen for nyt almennyttigt boligbyggeri

På baggrund af nedgangen i byggeaktiviteten og den deraf følgende nedgang i beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed blev kvoten for det almennyttige nybyggeri udvidet med 3.000 lejligheder til 10.000 lejligheder årligt.

2) Støtte til opførelse af andelsboliger

Ifølge loven skal der kunne gives tilsagn om rentesikring til opførelse af indtil 700 private andelsboliger.

Der er ikke opstillet begrænsninger i den personkreds, der kan stå som initiativtager til opførelse af andelsboliger. Der skal kunne gives tilsagn til andelsboligforeninger, der specielt er dannet med henblik på opførelse af andelsboliger til brug for foreningens medlemmer, til personer, institutioner, selskaber, fonds og lignende, der påtager sig at opføre en boligbebyggelse til brug for medlemmer af en andelsboligforening.

3) Udvidet adgang til erhvervelse af eksisterende ejendomme til ungdomsboliger

Muligheden for at opnå støtte til erhvervelse og ombygning af eksisterende ejendomme til ungdomsboliger sidestilles med adgangen til at opnå støtte til boliger, der integreres i et almennyttigt byggeri, der ellers har været givet en fortrinsstilling.

4) Institutioner og boliger efter bistandslovens kap. 17

Der er tale om en supplerende bestemmelse til lovens § 74 om indretning af sociale institutioner og boliger i almennyttigt boligbyggeri med det sigte at tydeliggøre, at også institutioner og boliger, som amtskommunerne har ansvaret for efter bistandsloven, kan indpasses i almennyttigt boligbyggeri, men samtidig præciseres, at der ikke kan ydes støtte til tilvejebringelsen efter reglerne i boligbyggeriloven.

5) Lette kollektivboliger

Loven indeholder endelig bestemmelser om omfanget af støtte til opførelse af lette kollektivbygninger.

Lovforslaget fremsattes sammen med forslag til lov om ændring af lov om realkreditinstitutter, forslag til lov om ændring af lov om sanering, forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene, forslag til lov om tvungen administration af udlejningsejendomme, forslag til lov om ændring af lov om boligsikring, forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, forslag til lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i beboelsesejendomme og forslag til lov om statstilskud til forbedring og opretning af beboelsesejendomme (se de nærmestfølgende sager).

Lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om realkreditinstitutter. (Udlånsregler for industri- og håndværksejendomme og for ejendomme til helårsbeboelse samt henstandsordning for vanskeligt stillede landmænd) (se A. I. nr. 3) og forslag til folkelingsbeslutning om forbedring og forenkling af realkreditgivningen [af Fogh Rasmussen (V) m. fl.] (se B. II. nr. 14).

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af de af boligministeren i betænkningen og tillægsbetænkningen stillede ændringsforslag.

Der var af et mindretal (SF og VS) stillet 3 ændringsforslag om en yderligere udvidelse af kvoten for almennyttigt boligbyggeri, hvilket blev forkastet ved 2. behandling.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 92 stemmer mod 49 (V, KF, FP og DR).