Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Lovens formål er at begrænse energiforbruget til opvarmning og fremstilling af varmt brugsvand i bygninger, der er opført før 1. februar 1979.

Ved vurderingen af de foranstaltninger, der skal gennemføres i den enkelte bygning, skal der tages hensyn til bygningens alder, anvendelse, konstruktive forhold, områdets varmeforsyningsforhold og investeringernes rentabilitet.

Gennemførelsen af de forskellige foranstaltninger skal ske på frivilligt grundlag, for boligers vedkommende stimuleret af tilskud, der aftrappes over en 3 ½-årig periode. Tilskuddets størrelse afhænger af tidspunktet for arbejdernes færdiggørelse. Med det formål at bestemme, hvilke energibesparende foranstaltninger det i den enkelte bygning vil være teknisk muligt og økonomisk forsvarligt at gennemføre, skal bygningen gennemgås af en energikonsulent, der udarbejder en opstilling over, hvilke foranstaltninger der bør gennemføres. Når energikonsulentens forslag er gennemført, kan der udstedes en energiattest. Samtidig åbnes mulighed for, at kommunerne kan yde kommunal garanti i de tilfælde, hvor en finansiering ikke kan gennemføres, medmindre der stilles garanti for långivningen.

Endvidere skal der gennemføres energibesparende foranstaltninger i statslige og kommunale bygninger, således at alle offentlige bygninger, så vidt det er muligt, skal være energiøkonomisk i orden inden udgangen af 1987.

Endvidere vil der ved salg af fast ejendom efter 1. januar 1985 blive stillet krav om, at en energikonsulent gennemgår ejendommen, hvis dette ikke tidligere er sket. Endelig bemyndiges boIigministeren til at indgå aftaler med energikonsulenterne om honorarstørrelserne for enfamilieshuse og andre ensartede bygninger.

Energikonsulenternes honorar er tilskudsberettiget og skal indgå som en del af det overslag som energikonsulenten udarbejder over de omkostninger, der er forbundet med udførelse af de nødvendige arbejder.

Tilskudsordningen omfatter kun tilskud til energibesparende foranstaltninger i beboelsesejendomme. Tilskud kan ydes til såvel ejerboliger som udlejningsboliger, herunder kommunale udlejningsboliger. Det er ifølge loven en betingelse for at opnå tilskud, at alle rimelige energibesparende foranstaltninger er gennemført. Tilskud kan herefter ydes til de energibesparende foranstaltninger, der har været nødvendige til at opnå denne, og som gennemføres i perioden 1981 og 1984 inkl. Der sker en gradvis aftrapning af tilskuddet inden for denne periode, således at tilskuddet for ejerboligers vedkommende i 1981 og 1982 udgør 20 pct. af udgifterne til de energibesparende foranstaltninger - herunder også udgifter til energikonsulentens honorar - i 1983 15 pct. og i 1984 7,5 pct. For udlejningsboligers vedkommende er de tilsvarende procentsatser 30 pct., 20 pct. og 10 pct.

Tilskuddet kan dog i alle tilfælde højst udgøre 7.000 kr. for hver af de boliger, som de energibesparende foranstaltninger vedrører.

For at forhindre at der ydes flere tilskud til et og samme arbejde kan der ikke ydes tilskud til et arbejde, hvortil der ydes tilskud efter anden lovgivning.

Der er dog intet i vejen for, at et ikke udnyttet tilsagn om tilskud efter en anden tilskudsordning konverteres til et tilskud efter loven, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Endvidere kan der efter loven opnås tilskud til et arbejde, selv om der til andre arbejder i ejendommen er ydet støtte efter anden lovgivning.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af de af boligministeren i betænkningen stillede ændringsforslag, hvorefter bl.a. udstedelse af energiattest ikke blev gjort til en forudsætning for udbetaling af tilskud, hvilket oprindeligt havde været hensigten.

Der var endvidere i betænkningen stillet 2 ændringsforslag af et mindretal (SF), som blev forkastet ved 2. behandling.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 85 stemmer mod 67 (V, KF, FP, VS og DR); 10 (SF) stemte hverken for eller imod.