Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Efter loven, der har virkning fra 1. januar 1982, yder indenrigsministeren årligt tilskud til kommuner, der har væsentlige udgifter til særlige foranstaltninger for indvandrere. Tilskuddet, der reguleres år for år, udgør i 1982 i alt 37 mill. kr., hvoraf de 35 mill. kr. fordeles efter antallet af indvandrere i kommunerne og disses aldersfordeling. De resterende 2 mill. kr. ydes til de kommuner, hvis andel af indvandrere i forhold til befolkningstallet og hvis udgifter til særlige foranstaltninger for indvandrere væsentligt overstiger de øvrige tilskudsmodtagende kommuners.

Endvidere kan indenrigsministeren yde tilskud til kommuner på større øer med henblik på at lette besejlingsforholdene og at støtte unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte øerne, under forudsætning af at der indgås aftaler mellem indenrigsministeren og de pågældende kommuner og amtskommuner om disses bidrag til sådanne formål. Tilskuddet, der reguleres år for år, udgør i 1982 i alt 9,3 mill. kr., som fordeles til de pågældende kommuner efter befolkningstal, antal 16-19 årige, transporteret fragtmængde og sejltid.

Endelig kan indenrigsministeren yde tilskud fil kommuner med henblik på at støtte unge fra små øer, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte øerne.Tilskuddet kan ligeledes ydes af de kommuner og amtskommuner, hvori øerne er beliggende.

Ved små øer forstås i denne lov øer, der er en del af en kommune, mens der ved større øer forstås øer, der består af én eller to kommuner.

Om baggrunden m. v. for det fremsatte lovforslag hedder det i den skriftlige fremsættelse:

»Tyngdepunktet i lovforslaget består af et forslag om, at der indføres et tilskud til kommuner, der har væsentlige udgifter til særlige foranstaltninger for indvandrere. I min redegørelse i folketinget for regeringens indvandrerpolitik den 18. november sidste år kom jeg ind på, at kommunernes udgifter på dette område er meget ulige fordelt, fordi indvandrerne bor meget ujævnt ud over landet. Dette medfører, at nogle kommuner i forhold til deres befolkningstal har meget høje andele af indvandrere, mens andre har meget få. Samtidig kan vi konstatere, at kommunernes udgifter til særlige foranstaltninger for indvandrerne - ikke mindst på undervisningsområdet - fordeler sig meget ulige.

Da de generelle tilskuds- og udligningsordninger, der er bygget op i årene efter kommunalreformen, ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til disse skævheder, og da det efter regeringens opfattelse tillige er vigtigt i en indvandrerpolitisk sammenhæng, at landets kommuner er rimeligt ligestillet med hensyn til løsning af de opgaver, som indvandrernes tilstedeværelse stiller dem over for, foreslår regeringen, at der fra 1982 ydes et tilskud på i alt 37 mill. kr. til kommuner, der har væsentlige udgifter til særlige foranstaltninger for indvandrere. Efter de beregninger, der ligger til grund for lovforslaget, vil i 1982 i alt 15 kommuner komme i betragtning som tilskudsmodtagende, og tilskuddet vil blive fordelt mellem disse efter forholdsvis andel af indvandrere fra landene uden for Skandinavien, EF og Nordamerika og børn og unge fra disse lande. Desuden tages der særligt hensyn til kommuner, hvis forholdsvise andel af indvandrere og hvis udgifter til særlige foranstaltninger væsentligt overstiger de øvrige tilskudsmodtagende kommuners.

Herefter skulle der være skabt en rimelig grad af udligning mellem kommunerne og tillige være givet de kommuner, der har mange indvandrere, bedre mulighed for og en vis tilskyndelse til at øge deres foranstaltninger for indvandrerne i takt med behovet. Regeringen anser dette for vigtigt, ikke mindst fordi det i så høj grad er i kommunerne, at indpasningen af indvandrerne i det danske samfund skal ske. Regeringen er dog på det rene med, at tilskuddet i sig selv ikke kan løse de underliggende problemer, der er årsag til, at indvandrerne i så høj grad er bosat i et fåtal af kommuner, i særdeleshed i hovedstadsområdet, og næppe heller de sociale og kulturelle problemer, som en sådan koncentration kan give anledning til. Spørgsmålet om den meget skæve bosætning - der naturligvis til dels har sin begrundelse i beskæftigelsesmæssige forhold - og dennes relation til integrationsmålsætningen i indvandrerpolitikken vil derfor blive taget op i det ministerudvalg om indvandrerpolitikken, som regeringen har nedsat den 3. februar i år.

Herudover omfatter lovforslaget et forslag om, at der fra 1982 ydes et tilskud på i alt 9,3 mill. kr. til kommunerne på de større øer, dvs. øer, der består af én eller to kommuner: Læsø, Samsø og Ærø. Tilskuddet omfatter en sejlstøtteordning og en uddannelsesstøtte.

Formålet med sejlstøtteordningen er at bedre på øernes konkurrencemæssige situation gennem en sænkning/fastfrysning af fragttakster, mens uddannelsesstøtten skal fjerne forskelsbehandlingen af unge, der er nødt til at fraflytte øerne for at uddanne sig efter folkeskolen.

Det er en forudsætning for tilskud, at de respektive kommuner og amtskommuner indgår aftaler med staten (indenrigsministeriet) om deres bidrag til de nævnte støtteformål.

I konsekvens af den foreslåede uddannelsesstøtte for de større øer foreslås en lignende ordning indført for de små øer, dvs. øer, der er en del af en kommune.

Begge forslag er statsfinansielt neutrale, idet de agtes finansieret ved overførsler fra de generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.«

Med hensyn til den oven for omtalte redegørelse kan henvises til årbogens omtale heraf (se C.II nr. 3).

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget uændret med 124 stemmer mod 16 (FP). Mindretallet (FP) havde motiveret sin holdning til lovforslaget i den af kommunaludvalget afgivne betænkning, hvortil kan henvises.