Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.
Ved loven, der trådte i kraft den 1. januar 1981, og som skal ses i sammenhæng med det samtidig behandlede forslag til lov om ændring af saneringsloven, vil lejere, hvis lejligheder forbedres som led i en godkendt saneringsplan, opnå samme boligsikring som lejere, hvis lejligheder nedlægges som følge af saneringsvirksomhed m. v. Det vil sige, at boligsikringen det første år efter forbedringen udgør forskellen mellem gammel og ny leje. Denne boligsikring aftrappes så i løbet af 5 eller 10 år, afhængig af husstandsindkomsten på tidspunktet for forbedringsforhøjelsens gennemførelse.
Herudover er der ved loven gennemført forskellige andre ændringer i boligsikringsloven. Således indeholder loven ændrede bestemmelser om lejlighedens værelsesantal. Endvidere indeholder loven regler om klagefrist og klagevejledning, ligesom overgangsbestemmelsen i lovens § 22, stk. 4, ophæves.
Lovforslaget fremsattes sammen med forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri (A. I. nr. 7), forslag til lov om ændring af lov om realkreditinstitutter (A. I. nr. 8), forslag til lov om ændring af lov om sanering (A. I. nr. 9), forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (A. I. nr. 10), forslag til lov om tvungen administration af udlejningsejendomme (A. I. nr. 11), forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (A. I. nr. 13), forslag til lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i beboelsesejendomme (A. I. nr. 14) og forslag til lov om statstilskud til forbedring og opretning af beboelsesejendomme (A. I. nr. 15).
Lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om sanering (se A. I. nr. 9), forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (se A. I. nr. 10), forslag til lov om tvungen administration af udlejningsejendomme (se A. I. nr. 11) og forslag til folketingsbeslutning om bevaring og modernisering af utidssvarende boliger og bykvarterer [af Fogh Rasmussen (V) og Keld Andersen (KF) m. fl.] (se B. II. nr. 13).
Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af de af boligministeren i betænkningen stillede ændringsforslag, medens et ændringsforslag stillet af et mindretal (SF og VS) blev nedstemt.
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 123 stemmer mod 20 (FP og DR).