L 21 Forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje.

(Kriterier for varetægtsfængsling).

Samling: 1981-82 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Retsplejelovens kriterier for varetægtsfængsling foresloges ændret, således at det afgørende skulle være, om der foreligger mistanke om en lovovertrædelse, der kan forventes at medføre fængsel i 1 år eller derover, imod gældende rets betingelse om, at der skal være fastsat en straframme på 1 år og 6 måneder eller derover for den pågældende lovovertrædelse.

Lovforslaget blev fremsat som et af de under forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje (Registrering) (1. samling, A II, nr. 65) nævnte lovforslag. Det kom til 1. behandling sammen med de under forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje (Om indgreb i meddelelseshemmeligheden) (1. samling, A II, nr. 66) nævnte lovforslag, der alle vedrørte efterforskningsmetoder.

Under 1. behandling blev lovforslaget positivt modtaget af ordførerne for SF, RV, CD og DR idet der dog ikke blev udtrykt tilslutning til den konkrete udformning. Ordførerne for S, V og FP kunne ikke gå ind for lovforslaget.

Retsudvalget afgav ikke betænkning inden folketingsvalget i december.
Partiernes ordførere
Erik Brünnich Smith (S), Bjørn Elmquist (V), Hagen Hagensen (KF), Knud Lind (FP), Ebba Strange (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Preben Wilhjelm (VS), Arne Melchior (CD) og Lis Starcke (DR)