L 26 Forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje.

(Præcisering af politividners ligestilling med andre vidner).

Samling: 1981-82 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget gik ud på at give vidner ret til at gennemlæse deres egen, men ikke andres forklaring til politirapporten, ligesom det skulle påhvile retten at undersøge, i hvilket omfang vidnet havde gennemlæst de til sagen optagne politirapporter.

Lovforslaget blev fremsat som et af de under forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje (Registrering) (1. samling, A II, nr. 65) nævnte lovforslag.

Det kom ikke til 1. behandling inden afholdelsen af folketingsvalg.